Warning: Undefined array key "inner_tab" in /var/www/boxengasse.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 672
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Wunderov Motorsport er klar til Classic GT3 Cup

13092024KG_0560.jpg
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Wunderov-navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk motorsport.

Deltagelse på både løst og fast underlag er det blevet til, og familien har markeret sig positivt med højt niveau og humør. Det forventer Jacob Wunderov at fortsætte med i den nye klasse:

“Vi kører jo mest af alt for at hygge os og få nogle gode oplevelser på banerne, og konceptet omkring Classic GT3 Cup syntes vi, virkede interessant. Bilen er anderledes end hvad vi ellers har prøvet, så der skal vi nok lige vænne os til både det mekaniske og køretekniske, men det er da en sjov udfordring”, siger Jacob Wunderov, som kommer til at dele sædet med sin far, Martin Wunderov.

I Classic GT3 Cup er det nemlig bilen, der tilmeldes mesterskabet. Det betyder, at bilen kan have forskellige kørere til løbsweekenderne i årets løb; dog skal én kører altid køre den fulde løbsweekend.

“Det bliver noget med at se hvem, der har bedst tid til at køre de forskellige løb. Vi har begge en del at se til, så det passer os rigtig godt, at vi kan dele bilen fra løb til løb. Jeg kan dog forestille mig, at vi kommer til at lægge lidt arm om hvem, der skal køre løbet på Nürburgring”, griner nordjyden.

Løbskalenderen for Classic GT3 Cup består af de bedste danske baneløb kombineret med en afstikker til den legendariske tyske Nürburgring Grand Prix Strecke, hvor klassen deler banen med Golden Ära Classic Cup.

Tilmeldingen til Classic GT3 Cup er allerede åben, og i 2026-sæsonen koster tilmelding til sæsonen blot 7.500,- inkl. moms. Tilmeldingen inkluderer tilmelding af bilen til hele Special Saloon Car-sæsonen, hvilket giver mulighed for at køre flere løb i sin Porsche 996/997 GT3 Cup-bil.

Tilmelding til serien kan ske ved skrive til classicgt3cup@gmail.com eller ringe til enten Bent Dyhre på 2275 3415 eller Steffen Gregersen på 2121 3063.

Løbskalender for Classic GT3 Cup:

9.-10. maj: DSL-Weekend, FDM Jyllandsringen med Special Saloon Car
6.-7. juni: Ring Djursland
27.-28. juni: FDM Jyllandsringen med Golden Ära Classic Cup
8.-9. august: Nürburgring GP, med Golden Ära Classic Cup
5.-6. september: Padborg Park Night Race med Special Saloon Car

Classic GT3 Cup

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode