Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Schou og Strømsted har sidste chance for Europamesterskabet

R1PF2372-scaled
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

I weekenden køres sidste afdeling af Radical Cup Europe på Circuit de Barcelona, og STEP Motorsport-duoen Sebastian Schou og Morten Strømsted har stadig et spinkelt mesterskabshåb.

Efter to måneders sommerpause er det europæiske Radical-mesterskab tilbage på asfalten til årets sidste løb. For sidste års skandinaviske mestre har sæsonen budt på en sand rutsjebanetur med sejre og tekniske udfordringer – og kan den danske satsning både levere sejre og udnytte andres uheld, er titlen stadigvæk inden for rækkevidde.

Forud for sæsonfinalen er Schou og Strømsted 37 point efter den førende bil i mesterskabet. Ikke desto mindre er der i alt en potentiel maxscore på 84 point i weekendens to løb, så det er alt andet end umuligt at tage Europamesterskabet.

De to danskere kan ikke afgøre mesterskabet selv, og derfor er det fulde fokus rettet mod hvad de har indflydelse på – at vinde løbene.

“Vi kommer til Barcelona med en godt forberedt bil og to kørere, som præcis ved hvad opgaven handler om. Selvfølgelig kommer vi til at tælle point løbende, men vores eneste opgave er at vinde løbene. Så er resten ude af vores hænder, og så må vi se hvordan resultatet bliver”, siger teamchef Morten Dons, der allerede tør kalde sæsonen for en succes:

“At komme ud i Europa og kæmpe med om mesterskabet i første forsøg synes jeg er godkendt. Sebastian og Morten har udviklet et stærkt samarbejde, og sammen har vi vist, at vi er på europæisk topniveau”, siger Morten Dons.

Fredag køres sidste afdeling af Radical Cup Europe med kvalifikation og to heat. Lørdag deltager Morten Strømsted desuden i Radical World Finals-løbet på samme bane. Alle løbene vises live på Youtube:

www.youtube.com/@creventicmotorsportstv/streams

STEP Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode