Jack Aitken satte i aftes hurtigste tid i kvalifikationen for GTP til Daytona, men pole position holdt ikke hele vejen hjem for Aitkens Cadillac, som briten blandt andet deler med Frederik Vesti.
Den tekniske kontrol satte en stopper for festen, for bilens bagerste skid block – et tiltag, der sikrer, at holdene ikke kører bilerne med en lavere ridehøjde end tilladt – var slidt for tynd. Under alle bilerne er en plade som reference – og den reference måler man ud fra. Er der under 20 mm mellem pladen og asfalten, ja så klarer bilen ikke den tekniske kontrol.
Derfor mistede Aitken alle tider, og han måtte se sin pole position forvandlet til en start fra 11. position i morgen.
I stedet går pole position til Renger van der Zande og Meyer Shank Racings Acura, fulgt af Wayne Taylor Racings Cadillac, kørt af Louis Deletraz. Treer blev Porsche Penskes #7 med Felipe Nasr ved rattet, mens Acuras anden Meyer Shank-racer runder top fire af.
Få resten af kvalifikationen her:
Frederik Vestis Cadillac starter Daytona fra pole position! *OPDATERET*