Der venter en stor motorsportsweekend både med danske og internationale briller.
For langdistanceklassikeren 12 Hours of Sebring køres lørdag med hele 55 biler og heriblandt seks danskere til start.
På mere hjemlige breddegrader bliver det også vildt i Tyskland, hvor Max Verstappen endnu en gang deltager i Nürburgring Langstrecken-Serie på Nordschleife. Det sker i en Red Bull-sponsoreret Mercedes som forberedelse til Nürburgring 24 Hours senere på foråret.
På Sebring, hvor Tom Kristensen har haft så stor succes, skal Frederik Vesti (Cadillac) og Kevin Magnussen (BMW) forsøge at gøre Audi-legenden kunsten efter.
I LMP2 og GTD er der også dansk deltagelse – og sejrschancer – med Mikkel Jensen, David Heinemeier Hansson, Frederik Schandorff og Benjamin Pedersen.
På Nordschleife kommer BMW også med en helt særlig bil, der udspringer af mærkets aprilsnar i fjor.
Boxengasse klæder dig på til et vildt og råt 12-timersløb på Sebring samt NLS2 på Nordschleife i podcasten herunder, som du også kan finde i din foretrukne podcastapp.
Husk også, at du kan støtte vores fortsatte arbejde med Boxengasse på 10er, så vi kan lave meget mere af det, som både vi og I brænder for: Motorsport! Se meget mere her: https://10er.com/boxengasse
Fik du læst?
Dansk kup i Italien: Tobias Normann toer i europæisk premiere