Men for Martin er Le Mans-deltagelsen et delmål – det er ikke et fast, endeligt mål – og det er der en helt klar grund til, understreger den 27-årige odenseaner. Og det er også baggrunden for, at der nu skal stå LMP3 på CV’et – med et klart sigte efter oprykning til LMP2 og den forjættede deltagelse på Circuit de la Sarthe:

– Målet er Le Mans. Det er det, som folk kender og kan forholde sig til – og det er virkelig vigtigt, når man som jeg skal sælge det som et produkt. Men Le Mans er ikke direkte målet. Min ambition er at leve af at køre ræs. Derfor er det også i år, jeg skal ud at gøre det så godt, at jeg kan rykke op i LMP2 i 2020, forklarer han.

Uheld satte ambitionerne i gang

Ved karrierens begyndelse lå det ellers ikke i kortene, at Martin Vedel skulle stå som 27-årig racingiværksætter med fast sæde i ELMS. Faktisk var familiens hovedinteresse slet ikke motorsport – det var at spille på trommer. Som barn fattede Martin imidlertid en hurtigtvoksende interesse for motorsport og især Formel 1 – og ville meget gerne ud at køre ræs.

Det endte ad omveje med at Martin Vedel kom i gang med karting, og den unge fynbo kørte sig op gennem klasserne indtil et stort crash i Grindsted var lige ved at sætte et endegyldigt punktum for det hele:
– Jeg havde et stort uheld i KZ2 i Grindsted, som endte med at koste mig 1½ års pause. Jeg kørte ude på langsiden, da karten mistede bremseklodserne. Så jeg kom nede for enden af langsiden uden bremser og røg så af banen med omkring 130 km/t. Jeg fik en rygskade, og et comeback til karting var helt udelukket. Jeg gik rundt i al den tid uden at kunne køre, men jeg besluttede, at jeg ikke rigtigt kunne se mig selv have et liv, hvor jeg ikke kørte ræs. Men karting var et overstået kapitel, så jeg begyndte at se på mulighederne for at rykke op i bil.

Det blev overgangen til biler, og en test i en Renault Clip Cup-bil på Padborg Park blev udslagsgivende. Martin og hans far, Steen Egetoft Mortensen, kastede sig ud i projektet. Men de havde ikke kendskab til andet end karting. En mekaniker blev hyret ind, men ekspertisen forblev tynd i det nystartede Clio-team. Her skete der så et skifte, for talentet på banen var blevet noteret af Per Johansen, som bød ind med muligheden for at køre i Special Saloon.

Raceriværksætteri

Henvendelsen blev starten på et skifte til en noget vildere bil, for som tætte følgere af dansk banesport nok husker, så slog Martin Vedel igennem med den vilde Opel Corsa, der havde motor og drivlinje tilsvarende den, der sad i de hedengangne DTC-racere fra Honda. Han vandt fire mesterskaber i træk i klassen, og passede uddannelsen til revisor ved siden af. Travle tider, som siden blev udskiftet med Danish Supertourisme i 2016:

– Efter fire år fik jeg mod på noget mere udfordrende. Tom Pedersen kontaktede mig og bød ind med Supertourisme, for som han sagde, så skulle jeg ud at slås lidt for at bevare gnisten. Det endte med, at vi fik truffet en aftale, og det gik bragende godt. Jeg vandt det første løb i sæsonen og havde i det hele taget en god sæson lige indtil mit store uheld på Ring Djursland, forklarer han.

At være racerkører i dag er også at være iværksætter. Martin Vedel

Her kom farerne ved racing lige tæt nok på for Martin Vedel, men helt som i Grindsted, så blev reaktionen en mere ambitiøs fremtidig satsning. Paradoksalt nok ovenpå det alvorlige crash og lægernes lige så foruroligende besked:

– Det hele gik jo fint lige til det løb der. Det var et stort crash, og jeg endte med en hjernerystelse – men det kunne have gået meget værre. Faktisk sagde lægerne, at jeg nok ikke havde været her i dag, hvis jeg havde ramt en halv meter længere til siden… Det skulle jeg lige sunde mig lidt over. Men enden på det hele blev faktisk også motivation til mere – hvor underligt det end kan lyde. Jeg sad i hvert fald i hospitalssengen og blev hurtigt enig med mig selv om, at nu skulle den altså have fuld gas. Jeg vendte tilbage med fuld motivation og vandt mit comebackløb, to afdelinger efter uheldet, hvilket var en fantastisk fornemmelse.

Uheldet på Ring Djursland blev – i lighed med gokartuheldet i Grindsted – startskuddet til en mere ambitiøs satsning. Det allerede opstartede MVM Racing & Business Club skiftede et par gear op, for Martin Vedel er ikke sådan lige at slå ud. I dag er erhvervsnetværket Martin Vedels fuldtidsbeskæftigelse, og tiltaget beskæftiger i alt fire mand, og over 70 virksomheder fra særligt Fyn og Trekantsområdet er tilknyttet. Erkendelsen blev hurtigt, at et skarpt sponsornetværk var en god ting at have med som racerkører. Og for Martin Vedel er det hele drivkraften at kunne blande racing med iværksætteri:

– At være racerkører i dag er også at være iværksætter. Jeg tror, en del fortsat læner sig for meget tilbage i håbet om at blive opdaget, men sådan fungerer verden altså i de færreste tilfælde. Jeg elsker også iværksætteriet, men for mig kom det til hen ad vejen. Faktisk har det udviklet sig så meget, at jeg godt tør sige, at jeg ville være have været iværksætter i dag, selvom jeg ikke var blevet racerkører. Men nu er jeg heldigvis begge dele, og det er jo fantastisk!, forklarer han.

Jeg er direktør i firmaet, men jeg sparrer meget med min far fortsat. Han er også selvstændig og har hjulpet mig rigtig meget med min forretning. Jeg siger faktisk altid “vi”, for han har altid været – og er – en stor del af det hele.

MVM Racing & Business Club betyder i høj grad, at den revisoruddannede Martin Vedel de fleste arbejdsdage i løbet af et år nærmere kan skrive titler som iværksætter og direktør snarere end racerkører på visitkortet. Men de tre titler går alligevel hånd i hånd, og faktisk er netværksklubben blevet så stor, at den har fire ansatte:

– Jeg er direktør i firmaet, men jeg sparrer meget med min far fortsat. Han er også selvstændig og har hjulpet mig rigtig meget med min forretning. Jeg siger faktisk altid “vi”, for han har altid været – og er – en stor del af det hele. Det var også i forening vi fandt ud af, at vi kunne accelerere hele forretningen ved at hyre en professionel netværksmand til at få nye forbindelser med på vognen. Det gjorde en kæmpe forskel, at der pludselig sidder én og ringer ud fra 8 til 16 hver dag.

Italien

Som 2017-sæsonen lakkede mod enden i Danish Supertourisme, begyndte Martin og resten af holdet at kigge på nye mål, og en LMP3-test med det danske KEO Racing på SPA Francorchamps blev linet op. Testen endte som en skuffelse, da bilen konstant blev kaldt ind på grund af, at den larmede for meget. Men turen åbnede op for noget andet, for i nabogaragen stod den stenrige hollandske ejendomsinvestor Gerard van der Horst med sin Lamborghini Super Trofeo.

– Den her Lamborghini stod ved siden af, så jeg gik ind og fik en snak med ham om det hele. Han fortalte, at Super Trofeo faktisk ikke var helt så dyrt, som jeg indledningsvist troede. Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det var et skud værd. Så jeg greb telefonen og ringede til Lamborghinis motorsportschef. Jeg sagde til ham, at jeg lige var den, de manglede til at køre i Super Trofeo. Han svarede, at jeg gerne måtte sende et CV, og kort efter bød de mig så ind til en test, husker Martin Vedel.

Ved testen satte Lamborghinis fabrikskører en tid, som aspiranterne skulle gå efter – en tid, som danskeren i sidste ende var alene om at slå. Det imponerede tilsyneladende så meget i Sant’Agata Bolognese, at der kom et endnu bedre bud:

– Jeg slog tiden med 2/10 og var super tilfreds. Vi skrev en aftale på dagen, men der må være sket noget hos Lamborghini. De kom i hvert fald tilbage og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at køre GT3 i stedet for Super Trofeo. Så lovede de til gengæld at tage differencen mellem de to klasser – det var en meget god handel, smiler han.

Eventyret med Lamborghini endte i Campionato Italiano Gran Turismo, der er det italienske GT-mesterskab. GT3-titlen er som oftest et veritabelt våbenkapløb mellem Lamborghini og Ferrari, og det var lige her, Martin Vedel dumpede ind. Det gik strygende i starten:
– Det blev en kanon start på 2018, da jeg gik var med til at tage andenpladsen i første løb – kun slået af Giancarlo Fisichella. De gode takter fortsatte i de følgende løb, men det hele begyndte at falde midt i sæsonen, hvor vi fik en stribe defekter og satte point til. Det var meget tydeligt, at man gerne skulle performe hele tiden i det mesterskab, for de satte bare flere og flere fabriksbiler ind for hvert løb. Omvendt: Performer du ikke, så ryger du ud. De er ligeglade, hvad og hvor meget du har betalt for at være der, forklarer Martin Vedel.

Prototyperne og fremtiden

Som sæsonen skred frem ville teamet pludselig have Martin og holdkammeraten til at hjælpe søsterbilen snarere end at jagte sejre. Det var ikke målsætningen, forklarer Martin – og med et par løb igen valgte han at spare de sidste penge, så 2019 kunne komme i søen med en god indsats. Sigtet var stillet direkte mod LMP3 – en målsætning, som netop er gået i opfyldelse med britiske RLR MSport:

– Min tid i Italien var fin, men jeg lærte også, at der er en klar tendens. Det er tendensen til, at man i Italien helst ser, at alle er italienske i teamet. Så jeg ville gerne videre til noget internationalt – helst et team med rod i England eller Tyskland. Jeg så på muligheder i blandt andet Blancpain, Porsche Supercup og den slags, men landede på ELMS. Jeg ved, det er svært at nå dertil, men mit mål er at kunne leve af at køre, forklarer han og fortsætter:

– Går jeg videre efter et godt år i LMP3 i år og måske kører Le Mans i 2020, så er det stadig ikke nok til, at jeg vil kunne leve af at køre. Men det kan skabe mig navnet, som forhåbentligt kan sende mig endnu videre. Det vil i hvert fald være svært ikke at køre, for mit liv har jo altid haft noget med ræs at gøre, afrunder han.

Engelsk team storsatser på danskere i LMP3

Indlægget Raceriværksætter sigter mod Le Mans blev først udgivet på Boxengasse.

– Vi syntes at det var på tide at forny os. Det med tre-bogstavsnavne skaber for meget forvirring om hvem, vi er og hvad vi laver, fortæller Tom Pedersen, som søgte efter et navn uden behov for forkortelser. Det blev til Super GT Danmark, hvor ‘Super’ er arvet fra det originale navn og fortsat indikerer at det altså er de franske Supertourisme-biler, som kører på banen.

Ét af de spørgsmål, vi her på redaktionen har stillet, er om det slægtskab til den japanske Super GT-serie, som det nye navn indikerer. Det er der ikke nogen større bagtanke med, forsikrer baneejeren, promotoren og teamejeren:

– Vi koncentrerer os om os selv. Japan ligger langt fra Danmark, og vi er ikke associeret med dem. Klassen (Super GT Danmark, red.) er skabt, og navnet er blot ændret og forstærket. 2019 bliver vores bedste år hidtil, og både jeg og folkene omkring Super GT glæder os rigtigt meget til at vise hvad vi har præsteret hen over vinteren.

Dermed er lidt af mystikken taget ud af ballonen, men alt tyder på at vi ikke har hørt det sidste til Super GT-klassen og Padborg Park i denne vintersæson. Ikke mindst bliver det interessant at se hvordan årets mester i OK Mobil1 Legend Cars Cup, Michael Christensen, tackler sin debut i Super GT næste sæson. Her skal man huske på, at Legends-mesteren har flere succesfulde sæsoner bag sig i den hedengangne Renault Clio Cup, så det er ikke en hvem-som-helst, der stiller op.

Indlægget Tom Pedersen: Vi koncentrerer os om os selv blev først udgivet på Boxengasse.

– Navnet Super GT skal være med til at brande en klasse, der på blot fire sæsoner er blevet en stor succes. Vi kan nu skabe en endnu mere selvstændig profil, der passer helt perfekt til de supertourisme-biler, vi kører i, fortæller han.

Navneskiftet markerer også slutningen på de toliters turbomotorer, som klassen blev introduceret med i 2015. Fremover er der sekscylindrede motorer monteret i alle biler.

GT-klasse uden GT-biler

Japanerne er tydeligvis ved at overtage dansk motorsport. For ganske få år siden indsatte DTC turistbusser på racerbanerne, hvor tilskuere kunne få lov at komme helt tæt på de utæmmede racerkørere i eget reservat. Ideen var inspireret (kopieret er vel i grunden et bedre ordvalg, red.) fra Super GT-serien. Altså den i Japan.

Nu hedder Supertourisme-klassen så Super GT Danmark. Angiveligt fordi navnet passer som hånd i kørehandske med de biler, klassen består af. Det rejser flere spørgsmål end det besvarer…

Lad os være fair. Supertourisme (det holder vi lige fast i lidt endnu, red.) har bestemt skabt sig en plads i dansk motorsport. Der er mange biler til start, underholdningsværdien er høj, og bilerne minder markant mere om racerbiler end de mildest talt umoderne racerbiler, som DTC har bestået af siden 2012. Dansk banesport har trængt til et los bagi, og det har sønderjyderne sørget for at give.

Af samme grund er denne klumme ikke udtryk for at noget er bedre end andet – dén slags kan du finde andre steder på internettet.

For få uger siden var den ene halvdel af Boxengasse et smut i Japan for netop at opleve Super GT. Den ægte vare, kan man vel godt kalde det uden at fornærme nogen. Og, for nu at være helt ærlig, så er der lang vej at rejse, hvis en Supertourisme-bil skal komme i nærheden af de 600 hestekræfters ildspyende GT500-biler i Japan. Der er også lidt vej op til en decideret GT-bil som vi kender fra GT3 og GT4-klasserne.

Hvis det, Tom Pedersen og folkene omkring ham prøver på, er at genskabe den japanske stemning med vanvittige fans og uendelig underholdning, kombineret med vanvittigt fede racerbiler, så er vi all-in på idéen. Umiddelbart virker det dog mest som om “Supertourisme” ikke længere havde den rette mængde schwung til at få publikum til at strømme mod den sønderjyske racerbane, og så mon man jo tænke kreativt … eller se hvad andre har kaldt sig.

Det mener Boxengasse

Vi har aldrig kunnet lide Supertourisme-navnet, så vi kipper med hatten for et navneskifte. Men for pokker – det må da være muligt at finde på et navn, som hverken er kedeligt, alt for langt eller … taget i forvejen?

Note: Vi har forsøgt at få en kommentar fra Tom Pedersen omkring navneskiftet og det foreslåede slægtskab med den japanske superserie – desværre uden held. Vender han tilbage, bringer vi det naturligvis her på siden.

Indlægget Klumme: Super GT kommer til Danmark? blev først udgivet på Boxengasse.

– Jeg blev på et tidspunkt tilbudt at få en økonomisk partner i Supertourisme-klassen, men i vores nuværende situation er det ikke en sleeping partner med penge, der er brug for, hvis den positive udvikling skal fortsætte, fortæller Tom Pedersen.Tilbuddet satte gang i en tankeproces, og sønderjyden nåede frem til konklusionen, at ekstra hænder og erfaring kunne være med til at løfte klassen til næste niveau.

– Og uanset hvordan jeg vendte og drejede det, så endte mine tanker hver gang på Jesper Carlsen. Så jeg ringede ham op, og efter en meget lang betænkningstid sagde han ja til at være med på holdet, fortæller han.

Hvad Jesper Carlsen konkret skal lave, vil Tom Pedersen ikke ud med. Men som han siger:

– Jesper kan rigtigt mange ting som jeg ikke kan – og omvendt. Jeg tror at vi kommer til at komplimentere hinanden godt.

At en tidligere sportschef fra DTC vælger at skifte side må siges at være en markant hændelse i den kamp, som de seneste år har raset mellem de to “kongeklasser”. Der er ingen tvivl om at Jesper Carlsen har viden og erfaringer, som bliver guld værd for Supertourisme-klassen.

Det er næppe det sidste, vi kommer til at høre fra Supertourisme-klassen det næste halve år. Flere tiltag er på vej – dog ikke nogle, som Tom Pedersen har lyst til at løfte sløret for endnu.

Indlægget Jesper Carlsen ny partner i Danish Supertourisme blev først udgivet på Boxengasse.