2 min. læsning

Slut med dansk fordel på racerbanerne

Jeddah-March-19.jpg
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

En ændring af dansk normaltid kan sætte et punktum ved danske racerkøreres flotte resultater i international motorsport. Allerede i denne weekend får vi en forsmag på fremtiden.

Da urene i sidste weekend skiftede til sommertid blev Danmark også rykket ind i en ny tidsstandard. Siden 1893 har den danske normaltid været fastsat ud fra GMT – Greenwich Mean Time – en standard baseret på jordens rotation. Man har dog siden 1800-tallet fundet ud af, at Jordens rotationshastighed er aftagende, og derfor justeres tiden jævnligt ved indsættelse af skudsekunder for at tage højde for det, senest den 1. januar 2017.

Siden 1970’erne har størstedelen af verdens lande imidlertid valgt at følge en koordineret universaltid, UTC, for at undgå kritiske afvigelser i tidsangivelsen på eksempelvis aktiemarkeder, flytrafik og forsyningsnetværk.

UTC-standarden er baseret på resonansfrekvensen på cæsium-atomet. En elektrons hastighed (frekvens) i sin bane rundt om et atom er konstant, og dermed er den uhyre præcis uanset hvor på Jorden, atomet befinder sig.

Er det slut med danske toppræstationer?. Foto: James Black/Penske Entertainment

Dermed kan danske racerkørere i årevis have haft en konkurrencemæssig fordel i udlandet. Ifølge seniorforsker i danske tidsstudier på Københavns Universitet, Karsten Klokkerholm, kan tidsstandarden have været medvirkende til eksempelvis Tom Kristensens ni Le Mans-sejre:

– Med al respekt for de sportslige præstationer må vi erkende, at man som dansker har haft tiden med sig. Det er vigtigt at huske på, at jordens rotationshastighed ikke er konstant, og derfor kan man, på et givent døgn, have haft op mod ti sekunders forspring, siger Klokkerholm, der mener at ændringen vil give mere jævnbyrdig konkurrence:

– Flytrafikken og andre kritiske sektorer valgte jo netop at skifte til atomstandarden for at sikre sig mod disse usikkerheder, og jeg er overbevist om at sportens verden også sætter pris på at danskerne ikke længere har tiden som en ekstra medspiller.

Om det får konsekvenser for Christian Lundgaard, Frederik Vesti og de andre danske topkørere, som skal i aktion i denne weekend, giver efter sigende også grå hår og rynker i panden hos Dansk Automobil Sports Union. Det danske bilsportsforbund har dog ikke ønsket at kommentere på sagen.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode