2 min. læsning

Superstart på weekenden for Luca Magnussen på Oulton Park

Foto: Lewis Brown
Udgivet
Foto
Del artikel

GB4 fik en ret hektisk start på weekenden lørdag eftermiddag på Oulton Park, hvor hele feltet måtte ud at træffe et sent valg på dækkene i forhold til det regnvejr, der var faldet på banen før starten af løbet. Og én af dem, der ramte helt rigtigt, var Luca Magnussen, for han var blandt de kørere, der skød frem i rækkerne, da løbet kom i gang.

Det gjorde irske Alex O’Grady fra KMR Sport også, og det endte med at blive et kald, som sikrede ireren sin første sejr i GB4 foran netop Magnussen – og fælles havde de to, at de skød frem fra et stykke nede. O’Grady startede som sekser, og Magnussen startede som 11’er. Top fem på gridden gik alle med sticks, og det viste sig at være en fejl for dem, for O’Grady fik hurtigt overtaget på top fem, mens Magnussen fik en god start og snart fik følgeskab af Stefan Bostandijev, der havde et lignende dækvalg.

Ude foran fik O’Grady skabt et stort forspring, men endte med at miste det på en safetycar undervejs, da Leandro Juncos fra Hillspeed satte sin bil i gruset i Lodge. Dayton Coulthard gjorde samtidigt Juncos kunsten efter i Druids.

Efter safetycar kunne O’Grady igen trække fra, mens Magnussen lige skulle fri af kampen om anden- og tredjepladsen, men hans resultat var ikke rigtigt i fare til sidst. Det er i øvrigt Luca Magnussens første podie i bil.

Løbet kan genses her:

GB4 kører videre på Oulton Park mandag – det er bank holiday i England – med løb 2 og 3. Se det her!

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode