2 min. læsning

24 Hours of Spa: McLaren-føring – og Thiim godt med trods straf

Start of the Crowdstrike 24 Hours of Spa
Udgivet
Foto
Del artikel

Med to timer kørt af 24 Hours of Spa er det fortsat polesitter Marvin Kirchhöfer og McLarens Garage 59, der fører løbet, men de første to timer har sat sit klare mærke i feltet og allerede kostet i hvert fald én af forhåndsfavoritterne.

Med alletiders største GT3-felt i 24 Hours of Spa og 74 startende biler skulle man tro, at starten var dømt til at ende i kaos, men det gik overraskende godt. Men – og det er et stort men – så er 24 Hours of Spa også et løb, der altid kan skabe kaos. Det vender vi tilbage til.

Godt fra land kom især Nicki Thiim også som startende kører for de forsvarende vindere hos Comtoyou Racing. Thiim var en overgang oppe at vende på tredjepladsen, men fik så en lidt dum straf for at køre for stærkt i pitlane. Straffen på fem sekunder kostede en smule, men her ved timeskiftet efter to timer er sønderjyden sekser og bedste dansker i løbet.

Skal vi runde de forreste biler af, så er det Sandy Mitchell og VSR Lamborghini på andenpladsen foran to gange Mercedes med Jules Gounon og Maro Engel, mens Alessio Picariello er femmer for Rutronik Racing og Porsche, og altså lige foran Thiim.

Bastian Buus’ Dinamic GT Porsche #18 startede Matt Campbell i, og han har lige været inde til bilens tredje stop. Campbell er 16’er. René Rast er startet for Team WRT BMW i #46, som han deler med Kevin Magnussen og Valentino Rossi, og de er nummer 18 lige nu. Og Kevin Magnussen er lige kommet i bilen nu, her få minutter efter timeskiftet.

Skal vi runde de fire danskerbiler udenfor Pro-kategorien, så er Conrad Laursen og Kessel Racing bedst kørende. De er P27 generelt og toer i Bronze Cup. Næste stop er Frederik Schandorff, der lige er hoppet ud af sin Garage 59 McLaren. De er P30 og syver i klassen efter en lidt svær start, hvor et tidligt spin kostede tid.

Largim Alis Optimum Motorsport McLaren er P37 og tier i klassen, og Sebastian Øgaards Tresor Attempto Audi er P68 og 12’er i klassen.

Kæmpecrash for Laurin Heinrich

Løbet har også allerede kostet én af de potentielle favoritter den videre deltagelse. En McLaren havde tekniske problemer ude på banen og var ved at halte tilbage til pitlane, da Laurin Heinrich ramte den på vejen ud af Blanchimont.

Heinrichs CLRT Schumacher Porsche #22 blev totalt knust, og er naturligvis ude af løbet. Begge kørere meldes ok.

Se med her:

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode