3 min. læsning

Kevin Magnussen ender NASCAR-debut i verbal infight

Kevin Magnussen. 2026 FIA World Endurance Championship
Le Mans Test
Le Mans, France
4th - 7th June 2026

Photo: Michele Scudiero / Drew Gibson Photography / BMW M Motorsport
Udgivet
Foto
Del artikel

– Forsvind fra mit ansigt.

Kevin Magnussen var ikke tilfreds med amerikanske Noah Gragson efter løbet, da de to endte i et ophedet skænderi.

Forinden havde Magnussen og Gragson flere gange byttet maling og gnubbet døre i heftige dueller på banen, der endte med, at Magnussen sendte amerikaneren i barrieren.

– Jeg sidder fast bag den her gut. Jeg ved ikke, hvem han er, lød det undervejs på radioen fra Magnussen, da de to kombattanter kæmpede om det samme stykke asfalt.

Det kunne vel næsten ikke være skrevet bedre, at en af Europas mest aggressive, old-school racerkørere skulle ende sin NASCAR-debut netop sådan. I den amerikanske topklasse siger man trods alt, at ‘rubbin’ is racing’…

Og sammenstødet var altså nok til, at Gragson opsøgte Magnussen til et par alvordsord efter løbet, hvilket langt fra er første gang, at den 27-årige fra Las Vegas har været i infight – verbalt eller ligefrem fysisk – med konkurrenter.

Men nok om skænderiet, som du i øvrigt kan se nederst i artiklen.

For det var trods alt racerløb, det handlede om, da NASCAR for første gang gæstede Qualcomm Circuit på flådebasen Coronado ved San Diego, og her debuterede Kevin Magnussen som en del af Trackhouse Racings Project 91.

Et projekt, der tidligere har haft store navne som Kimi Räikkönen, Hélio Castroneves og Shane van Gisbergen en tur gennem NASCAR-møllen med varierende succes. Mens de to superstjerner fra Formel 1 og IndyCar ingen resultater fik med sig, etablerede newzealænderen en reel NASCAR-karriere efter sin gæsteoptræden og debutsejr på bybanen i Chicago i 2023.

Kevin Magnussen kvalificerede sig som 21’er i det 39 biler store felt, knap 2,5 sekunder efter netop van Gisbergen.

I løbet kørte Magnussen i top 20 undervejs, men han måtte altså nøjes med en 27.-plads på målstregen. Som pynt på resultatet satte han løbets hurtigste omgang, da han forholdsvis sent i løbet fik friske dæk på sin racer.

27.-pladsen er i øvrigt bedre, end hvad både Räikkönen og Castroneves formåede for Project 91.

23-årige Corey Heim tog en sensationel sejr i San Diego. Det var karrierens første i Cup-serien for den forsvarende Truck Series-mester.

Fik du læst?

Kevin Magnussen om NASCAR: – En sjov mulighed og et stort privilegie

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode