Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Sæsonens målsætning blev indfriet på Brno

R1PF5346-1320x880
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Det danske teams første år på den europæiske scene har budt på masser af læring og erfaring, men i takt med at sæsonen er skredet frem, er resultaterne fulgt med. Sådan gik det også i weekenden, da næstsidste afdeling af mesterskabet blev kørt på Brno Circuit i Tjekkiet.

Her var Erik Poulsen få øjeblikke fra at sikre pole position i kvalifikationen, men blev slået på målstregen af to konkurrenter. Viktor Snebjørn Poulsen og Knud Nielsen blev henholdsvis nummer fem og seks, hvilket kun understregede tempoet hos STEP-kørerne.

I samtlige af weekendens kvalifikationsheat præsterede Erik Poulsen og Knud Nielsen at slutte blandt de ti bedste kørere, mens Viktor Snebjørn Poulsen var uheldig og blev påkørt af en konkurrent i sit første heat og derefter måtte kæmpe sig tilbage til toppen af feltet.

Det gav til gengæld et finaleheat med spænding og gode dueller om placeringer. Knud Nielsen kom i mål på femtepladsen og Erik Poulsen på 10. pladsen, mens Viktor Snebjørn Poulsen måtte tage til takke med 18. pladsen efter en ellers velkæmpet weekend med masser af udfordringer.

Weekendens resultater vækker glæde hos teamchefen, der har sat flueben ved debutsæsonens målsætninger:

“Drengene har gjort et kanon stykke arbejde på banen i denne weekend, og det kan tydeligt ses på resultaterne. Erik og Knud fik lov at vise deres rå speed og at de kan kæmpe med om placeringerne, og var Viktor ikke blevet ramt af konkurrenter, kunne det have set markant anderledes ud for ham også”, siger Morten Dons og fortsætter:

“Jeg er rigtig godt tilfreds. Som team har vi udviklet os enormt og nået de mål, vi satte os inden sæsonen startede. Vi kæmper med blandt de bedste teams i mesterskabet og har kørere med helt fremme. Det kan vi kun være stolte af”, siger han.

Der er en enkelt afdeling af mesterskabet tilbage, som køres på Formel 1-banen Hungaroring i Ungarn, den 23-25. oktober.

STEP Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode