Strøm eller ej – i3 er en BMW

Der gik ikke mange øjeblikke fra jeg fik nøglen i hånden til jeg havde sat mig til rette i BMW’s opgraderede elbil. Det er efterhånden en ældre sag, men et facelift har givet i3’eren en håndfuld nye knapper at skrue på. Vigtigst er nok det nye batteri, som med 120 amperetimer har næsten fordoblet rækkevidden på en opladning. LED-forlygter er blevet standard, og detaljer hele vejen rundt er blevet gjort mere elegante. Designet er dog stadigvæk noget, der deler vandene – umiddelbart føler i3 sig nok mere hjemme blandt fortovscaféer i storbyen end foran Dagli’ Brugsen i Horne. (Ikke at der er noget galt med Dagli’ Brugsen i Horne, red.)

Pling – det er lyden som indikerer at elmotorerne er vågnet fra deres dvale og er klar til fremdrift. BMW i3 er, selv med snart seks år på bagen, en futuristisk bil, så det tog et par sekunder at identificere gearstangen. Den sidder på samme klump som start/stop-knappen og P – parkeringsbremsen – på højre side af rattet, over viskerarmen. Det fungerer fint og intuitivt, når først man har vænnet sig til det.

Jeg tror at en bilkender i en blindtest ville identificere i3 som en BMW i løbet af meget kort tid. Følelsen i rattet og styretøjets feedback giver samme fornemmelse som en “rigtig” BMW, og den kontante og præcise styring som man kender fra andre modeller går igen her. BMW har styr på at få en bil til at føles bekendt, og det er svært rigtigt at blive sur på i3’eren.

En rigtig hipsterslæde

Der er højt til loftet i BMW i3. Både inden dit hoved rammer glastaget og når du kigger direkte op i himlen. Det er efterhånden et gammelt trick at smide et glastag i bilen for at tilføre ekstra lys og stemning til kabinen, men det virker stadigvæk. Det kaster også ekstra lys på paletten af materialer, som BMW’s designafdeling har brugt til at skabe interiøret ud fra.

Testbilen var forsynet med sæder i naturlæder, og man befinder sig ganske fint tilpas i sæderne, selvom både sidestøtte og justeringsmuligheder har været gennem en sparerunde i vægtoptimeringens favør. Sæderne i sig selv opmuntrer ikke til sportslig kørsel, for du vil skulle bruge kræfter på at holde dig på plads. Det er der ikke meget sport i – men trackdaykørere er nok heller ikke den primære målgruppe til bilen.

Læderet går igen på instrumentbrættet, hvor der også er blevet plads til træindlæg – og et spøjst, flamingolignende kompositmateriale. Med hipsterbrillerne monteret kan jeg godt se at designafdelingen har haft en fed fest, men med en mere jysk indstilling kan man måske mene at de må have fået de veganske linsefrikadeller galt i halsen undervejs. Kommentaren fra husstandens yngste medlem var ikke til at tage fejl af:

“Hvad sker der for alle de ting over alt? Læder her, træ der, og så det der mærkelige, ridsede noget… det er fjollet!”

Designet er som designet er – men fakta er, at man som chauffør i BMW i3 har et fint overblik, både over hvad der sker i kabinen og på vejen foran. Man sidder højt i bilen, og det giver et fint overblik i bytrafikken.

BMW har været så flinke at installere den nyeste udgave af iDrive i de faceliftede i3’ere. Det er hurtigt og let at finde rundt i, og samtidig kan du gennem Connected Drive-appen bruge telefonen til blandt andet at sende destinationer til bilen fra din plads i sofaen – på den måde er bilen klar til at navigere, når du kommer ud til den på et senere tidspunkt. Det var ikke en funktion, jeg tænkte ville have stor betydning, men det er en nem måde at få startet navigationen på. Connected Drive understøtter også at holde øje med bilens opladning og andre praktiske funktioner.

Læs også om hvordan det er at leve med en elbil i en hel uge:

Watt?! Boxengasse kører elbil i en uge

“Kør bil når du kører bil” er én af årsagerne til at integrere telefonen i bilens 10,25 tommer store skærm. Der er ingen grund til at sidde og fumle med telefonen under kørslen, og da du i forvejen kan styre Spotify, opkald og navigation direkte fra drejeknappen i midterkonsollen, har BMW lavet en praktisk universalholder med indbygget trådløs opladning i armlænet. Det er både veltænkt og nydeligt udført.

En anbefaling til en kommende i3-køber er derimod at få monteret en automatisk P-skive som del af handlen. Testbilen var udstyret med en gammeldags analog én af slagsen, og det kræver altså arme som ville gøre en gibbonabe misundelig, hvis du skal have en chance for at indstille p-skiven fra førersiden. Vigtigt forbrugerråd er hermed videregivet.

Vil gerne – kan ikke … helt

Tilbage på vejen. Selvom BMW i3 langt fra er blandt de hurtigste elbiler på markedet vil du med bare 7,3 sekunder fra 0 til 100 km/t kunne gøre det grimme ved størstedelen af de lokale Brian-typer i lyskrydsene. Og det ér en fed fornemmelse at accelerere lydløst afsted som havde man fået et los bagi af en gal ko – men det koster på rækkevidden. Og er der lidt fedtet føre vil du opleve at de smalle hjul hurtigt får svært ved at sende kræfterne i asfalten. Med 170 hestekræfter og et konstant moment på 250 NM kræver det ikke store matematiske evner at regne ud, hvorfor et sæt 175/55/R20-dæk har sine udfordringer med at stå fast på fugtig vej.

Det blev for alvor tydeligt, da vi tog et par ture op og ned ad Munkebjerg i Vejle. Strækningen bruges hvert år til et hillclimb for klassiske biler og sportsvogne, men hvordan fungerer en hillclimb-strækning med hårnålesving og accelerationer i en elbil?

Ét ord kommer frem som det første allerede på vej ud af første sving: Understyring! Accelerationen skubber vægten helt tilbage på baghjulene og fjerner dermed den sidste smule greb fra fordækkene. DSC-systemet slår til og redder dagen, men vi konstaterer hurtigt at i3 ikke er lavet til hooligan-kørsel og smarte manøvrer.

Det siges, at den mere sportslige udgave af i3 – i3s – som er udstyret med yderligere 14 hestekræfter, en diskret 10 mm sænkning og 195/55/R20-hjul monteret, har et tydeligt bedre vejgreb, så hvis du vil have det bedste fra begge verdener er det nok det ekstra bogstav værd.

[su_box title=”Data: BMW i3 Charged Professional – 120Ah” box_color=”#d92327″ radius=”0″]

[su_table responsive=”yes”]

[/su_table]

[/su_box]

Vi droppede hurtigt hillclimb-testen og gav os til at cruise lydløst afsted. Det er i3 til gengæld ret ferm til. Som de fleste andre nye biler tilbyder BMW i3 adaptiv fartpilot og vejbaneassistent, og det fungerer ganske fornuftigt. Når man kører med adaptiv fartpilot kan man hurtigt blive træt af de billister, som trækker ud foran og får bilens sikkerhedssystem til at bremse bilen. I det mindste reagerer i3’eren fornuftigt og forsøger ikke at nødbremse for et godt ord. Ved hastigheder op til 60 km/t kan Køassistent-systemet også sørge for at holde afstanden op til den forankørende – og, om nødvendigt, stoppe og starte.

I virkeligheden er motorvejen slet ikke det rigtige habitat til en hipstersmart i3. Det finder man hurtigt ud af, når adrenalinrusen fra motorvejstilkørslen er aftaget og marchhastigheden på 110-130 km/t er en realitet. Den relativt smalle sporvidde og den gokartlignende placering af de fire hjul i hvert deres hjørne af bilen gør at der hele tiden må korrigeres en smule for at holde kursen. Lige indtil man rammer et stykke fladt, åbent landskab med sidevind. Der bliver i3’eren et nærmest ubehageligt bekendtskab – sådan lidt som din godt overrislede kammerat, der ikke kan finde ud af om han vil kramme dig eller slå dine fortænder ind.

Til gengæld er i3 en ren fornøjelse at køre i byen og på landevejene, hvor den nærmest glider afsted. Det gode overblik fra de højt placerede sæder gør bykørslen til en leg, og accelerationsevnen gør at du har en kvik lille bybil. Faktisk er i3 så velkørende, at man ærgrer sig over at den ikke helt føler sig hjemme ude på de store veje.

Se flere billeder fra vores test af BMW i3 her: