De seneste år har mange danskere haft travlt med at have en holdning til Dennis Lind, der takket være sine columbianske gener ikke ser halvt så leverpostejsfarvet ud, som hans navn ellers kunne tyde på. Det er dog fortrinsvis et par kontroverser udenfor banen, samt en hård og kontant kørestil, som har gjort Dennis til dansk motorsports “bad boy”.
Hvis vi springer tilbage til generne et øjeblik, så er det nok væsentligt at nævne de familiære rødder, for at denne artikel får lidt perspektiv. Dennis’ ene onkel hedder Jan Magnussen, og for at det ikke skal være løgn hedder onkel Jan’s søn Kevin. Korrekt, Dennis Lind er endnu et led i Magnussen-klanens motorsportsunivers.
Gokart, folkeræs og uofficiel verdensmester
Hvor fætter Kevin tidligere i sin karriere nok har kunnet trække lidt på sin fars navn, har Dennis Lind igennem både gokart og formel-klasserne måttet kæmpe med hvad han havde. Og det var ikke altid meget.
Denne artikels forfatter stødte første gang på Dennis Lind, da han i en alder af 12 år var begyndt at bruge simracing til at holde sig skarp mellem gokartløb. Allerede dengang havde den unge – og i øvrigt ufatteligt storsnakkende – kører en helt klar holdning til hvad motorsport skulle være for ham:
Jeg er ligeglad med hvad jeg skal køre – bare jeg kan få lov at køre race!
“Den sætning vil altid gælde for mig. Jeg nyder det jeg laver og jeg elsker at konkurrere. Hvis grundlaget for de konkurrencer jeg deltog i var anderledes havde jeg nydt det lige meget.”
Inden overgangen til Formel Ford skiftede han i en kort overgang gokarten ud med en folkeræser, udelukkende for at træne kobling og gearskifte. Ikke ligefrem den tilgang man ser mest af – men det virkede.
Panden mod muren
Da Dennis i 2010 blev den blot tredje dansker til at vinde den pretigefyldte Formula Ford Festival på Brands Hatch i England (Jan Magnussen i 1992 og Jason Watt i 1994, red.) lå det i kortene at der kunne være spændende ting på vej. Det afgørende tilbud kom dog aldrig, og Dennis kørte 2011-sæsonen i den tyske Formel ADAC-serie. Det blev roskildenserens første sejrsløse sæson i mange år.
Efter en mentalt hård sæson i tysk motorsport – kun afbrudt af gæsteoptrædener i den danske Peugeot Spider Cup – vendte Dennis permanent hjem til de danske baner i 2012 og 2013, hvor han var fast inventar i DTC-mesterskabet.
I 2013 blev Dennis Lind den yngste DTC-mester nogensinde. Sæsonen var blevet kørt for Danish Motorsport Development-teamet, der blev skabt af erhvervsmanden Peter Hartvig med det ene formål at gøre Dennis Lind til Danmarksmester.
Med et mesterskab i bagagen var Dennis atter klar til udlandseventyr, og sammen med den danske minkproducent Mads Rasmussen blev der lagt an til en sæson i European Le Mans Series i en Ferrari 458 GTE. Allerede efter et enkelt løb på Silverstone brast drømmesæsonen for Dennis, som ikke havde kunnet finde hele sin del af budgettet. Sædet gik i stedet til russiske Ilya Melnikov.
DTC … eller en gylden mulighed?
Man kunne tro at DTC-serien har været den sikre havn for Dennis – han drog i hvert fald tilbage til den danske klasse igen i 2015, hvor Massive Motorsport hentede den tidligere mester med henblik på at tage titlen igen. Med en andenplads lykkedes det næsten, og derfor blev der lagt op til endnu et forsøg i 2016.
Det var lige indtil Dennis fik et lukrativt tilbud fra det italienske Raton Racing-team om et sæde i Lamborghini Super Trofeo-mesterskabet. Efter 10 omganges test i den potente Lamborghini havde den storsmilende dansker imponeret teamchefen, som insisterede på at få en dansker i sin bil.
Desværre havde Massive Motorsport ingen interesse i at dele deres hurtige kører med et andet team. Det ville nemlig betyde at Dennis ikke kunne køre alle løb på dansk jord, og et mesterskab ville derfor være usandsynligt.
Derfor måtte Dennis træffe et svært valg; overholde sin kontraktlige aftale og gå glip af en enorm mulighed – eller acceptere en retssag og tage chancen i en Lamborghini.
Fra fogedretten til fabrikssæde
Det blev heldigvis den sidste mulighed som Dennis besluttede sig for. På trods af retssag og sure miner i Danmark gik han ud af 2016-sæsonen som Europa- og verdensmester i Lamborghini Super Trofeo.
Så imponerende en præstation blev naturligvis bemærket på hovedkontoret i Sant’Agatha, og det italienske sportsvognsmærke indlemmede den danske racerkomet i sit Squadra Corse-talentprogram, hvor han i 2017 fik et fast sæde i Blancpain GT Series – verdens hårdeste GT-mesterskab.
Det var i hvert fald fast indtil Raton Racing midt på sæsonen løb tør for penge, og endnu en gang stod Dennis med håret i postkassen. Heldigvis blev han i slutningen af sæsonen inviteret med til Lamborghini Squadra Corse’s “Youngster Shoot-Out”, hvor han igen udmærkede sig på samtlige punkter.
Med et karriereforløb som Dennis’ må det være svært at holde fokus rettet mod stjernerne og undgå trangen til bare at give op?
“Ja, lysten til at give op er der næsten hver dag. Men lysten til at blive ved med at kæmpe er meget større end lysten til at give op. At komme til at skulle leve et “normalt” liv nu ser jeg ikke som en mulighed.”
Et “normalt liv” indebærer for de flestes vedkommende at skulle stå op om morgenen for at tage på arbejde i cirka otte timer. Men det kræver jo en form for indtægt hvis det normale liv skal holdes for døren. Og kan man det som 25-årig racerkører?
“Lad os sige det sådan at det begynder at gå bedre, men det er langt fra optimale levevilkår…”
Fra Jyllandsringen til Asien – og hvad med Le Mans?
I denne sæson bruger Dennis en del timer i flyet mellem Kastrup Lufthavn og forskellige lufthavne i Asien. Squadra Corse har placeret ham i Blancpain Asia GT Series, hvor han er den bærende kraft hos FFF Racing Team sammen med italienske Marco Mapelli. Derudover ser vi også Dennis i DTC, hvor han i år kører for LM Racing. Efter at have siddet over i årets første løb på FDM Jyllandsringen pga. forpligtelser i Asien, tog han revanche og vandt Classic Race Aarhus.
“Jeg savnede Danmark og de danske baner, og jeg synes at jeg havde et lidt ærgerligt exit da jeg forlod i 2015, men nu er jeg stærkt tilbage med LM Racing.”
Men hvad så med Le Mans? Dennis Lind er ikke typen som kommer med ekstraordinære udmeldinger eller store armbevægelser, men noget må da være på tegnebrættet?
“Drømmen for mig har altid været at skulle køre på Le Mans; jeg har bare aldrig villet begrænse mig til kun at gå efter dét, hvis der skulle komme andre spændende muligheder hen af vejen. Le Mans er klart en mulighed, jeg kan ikke sige præcist hvornår, men der går et par år.”
Det kunne godt lyde til at der ikke er langt fra Roskilde til Le Mans, og med den mængde udfordringer som Dennis indtil nu har overvundet, må man sige at et sæde og en håndfuld topplaceringer ved Le Mans så absolut er fortjent.
