Michael Christensen mistede til i år sit sæde i FIA WEC’s GTE Pro-klasse hos Porsche, men nu er der godt nyt – for Le Mans er igen en del af kalenderen for 2018-vinderen.

Christensen er tilbage i #92, som han til Le Mans i år skal dele med Kevin Estré og Neel Jani, mens Porsche til #91 har sat et hold bestående af Gianmaria Bruni, Richard Lietz og Frederic Makowiecki.

Annonce:

Christensen er desuden også med i #92 når FIA WEC gæster Portimao til ottetimersløbet i juni. Her er der også tre kørere på hver bil, og igen er Estré og Jani en del af holdet.

I en udsendt pressemeddelelse siger Michael Christensen:

– Jeg glæder mig rigtig meget til igen i år at køre Le Mans med Porsche. Jeg skulle have kørt på Sebring i WEC også, men det blev aflyst, så jeg er glad for, at der i stedet kommer et ottetimersløb på Portimao. Men Le Mans er vigtigst: Det er det hårdeste og mest prestigefyldte løb, så målet er selvfølgelig at føje endnu en Le Mans sejr til CV’et. Vi har allerede testet en hel del, trods de begrænsninger Corona har givet os. Men man kan aldrig forberede sig nok til Le Mans, så jeg er glad for, at vi også kan bruge 8 timers løbet på Portimao som forberedelse.

Annonce:

Forfatter: Kim Gripping

Motorsportsfotograf og forhenværende PR-ansvarlig for flere kørere og teams i ind- og udland, blandt andet Morten Dons under hans år i European Le Mans Series. Brænder for den gode historie og de skæve vinkler.

Skriv et svar