2 min. læsning

Peugeot forventer Hypercar-debut efter Le Mans

Peugeot Hypercar 6 hours of Monza - Autodromo Nazionale Monza - Monza - Italy -
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Ét af spørgsmålene frem mod mandagens præsentation af gridden til årets Le Mans har været, om Peugeot Sport kunne nå at få den nye 9X8 Hypercar klar til debut i den 99. udgave af Le Mans til sommer – men en ny udmelding fra Peugeot ser ud til at sætte en stopper for den ambition.

Franskmændene holder dog fast i, at bilen kommer ud at køre i konkurrence senere i år, skriver de i en pressemeddelelse fredag middag.

– Peugeot forudser, at den konkurrencemæssige debut for 9X8 vil ske efter 2022 udgaven af Le Mans. Peugeot vil imidlertid være på plads med en række overraskelser for fans og tilskuere.

Udfordringen er først og fremmest homologeringen af bilen. Når den er sket, så må designet på bilen kun i begrænset omfang ændres indtil 2025. Ændringerne kaldes også for Evo-jokers, og der er fem styks tilgængelige fra 2021 til 2025 – og som sagt med få undtagelser, hvis bilens sikkerhed eller holdbarhed er udsat. Derfor er det også givet, at Peugeot forsøger at maksimere udviklingen nu, da det ikke er muligt senere.

I pressemeddelelsen forklarer Peugeot Sports tekniske direktør for WEC-programmet, Olivier Jansonnie:

– Ved at vente vil vi få tiden, vi har brug for, til at sikre holdbarheden. Af oplagte årsager ville det i forhold til Balance of Performance ikke have været muligt at køre Le Mans i år uden også at køre 6 Hours of SPA-Francorchamps den 7. maj. Ved at stå over, vil vi kunne få det maksimale ud af vores egne tests i stedet for også at skulle forberede SPA-Francorchamps og Le Mans. Operationelt og på teknisk holdbarhed er Le Mans det sværeste løb på kalenderen, så ved at begynde med kortere løb, vil vi løbende kunne komme ind i gamet – og helt som på gadebiler må man prioritere fokus på kvaliteten over at nå en deadline.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode