Mens Toyota kom godt afsted i den indledende fase af årets Le Mans, så har vejrguderne virkelig haft en finger med i spillet her først på aftenen. Det begyndte at dryppe fra før Porschekurverne og op til Ford-chikanen, og den lette regn skiftede hurtigt til en kort og hidsig byge, som fangede rigtig mange teams på hælene.
Det har også for alvor vendt tabellen, og nu mens der er safetycar er det faktisk med Peugeots #94 med Gustavo Menezes i front foran Hertz Team JOTA og de to Ferrarier. Peugeoten er aktuelt under undersøgelse for et regelbrud i forbindelse med et pitstop, så stillingen er med alle tænkelige forbehold.
Vandet faldt også tungt ude på Indianapolis og i Arnage, hvor der også var masser af kaos. Jan Magnussen blev også fanget i det og har siden måttet en tur i garagen med sin racer fra Inter Europol.
Chaos on track as rain appears 🌧️#WEC #LeMans24 #LeMansCentenary pic.twitter.com/c8OyTGBGfN
— FIA World Endurance Championship (@FIAWEC) June 10, 2023
Gustav Birch og Mikkel O. Pedersen i crashes
Inden regnkaosset gik det også hårdt ud over et par danske biler. I GTE Am var der en slow zone i Esses, hvor Ulysse de Pauw i sin AF Corse Ferrari #21 kørte op i Gustav Birch i GMB Motorsports Aston Martin og samtidigt også ramte Cadillacs #3. Det hele gik galt, da der blev givet grønt lys for enden af zonen, hvilket fik skabt uheldet, som kostede GMB Motorsport løbet. Birch forsøgte på stedet at få gang i bilen igen, men uden held.
Kort efter var den gal på starten af Hunaudieres-langsiden, hvor et mildest talt friskt overhalingsforsøg fra United Autosports’ #22 med Frederick Lubin gik helt galt. Lubin bliver sendt på tværs og rammer direkte ind i siden på Mikkel O. Pedersen i Dempsey Proton Competitions Porsche #77.
Struerboen fik siden listet den smadrede bil tilbage til pitten og skulle selv til et hurtigt lægetjek.
Big collision between the #22 United Autosports & #77 Dempsey – Proton Racing.#WEC #LeMans24 #LeMansCentenary pic.twitter.com/qFxgYTwWmG
— FIA World Endurance Championship (@FIAWEC) June 10, 2023
Iron Dames på fremmarch
Et team, der til gengæld har udnyttet de svære forhold godt, er Iron Dames. Sarah Bovy er aktuelt i bilen og har fået den op på andenpladsen, mens AF Corses #54 med Davide Rigon fortsat fører klassen.
Husk, at du får alt om årets Le Mans her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/ , så er du opdateret!