2 min. læsning

Le Mans: 19 timer kørt – Nielsen tilbage i front og Jakobsen kæmper om LMP2-sejren

Foto: Frederik Bonde Nielsen
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Vi nærmer os så småt de sidste timer på årets højdepunkt, og der er blevet rykket rundt på rækkefølgen efter safety car har sluppet sit tag i løbet.

Den største hændelse siden vores sidste opdatering er Heart of Racing’s Aston Martin LMGT3, der endte på taget i Indianapolis. Daniel Mancinelli kunne selv kravle ud af bilen, men det kostede endnu nogle omgange bag safety car, før hans bil var fjernet fra banen. Kort efter var det Nico Müllers tur til at ryge af banen i samme sving – dog beholdt han hjulene nedad og kunne fortsætte løbet.

Som løbet begav sig ind i sin 20. time var Nicklas Nielsens Ferrari #50 atter i front af løbet, men med de første otte Hypercars inden for et minut må man sige at løbet er alt andet end afgjort endnu.

Malthe Jakobsen ligger fortsat med i kampen om førstepladsen i LMP2-klassen, hvor Vector Sport fører klassen an. Også her er størstedelen af feltet samlet på omgangshøjde, og det lader til at vi får en ægte sprintafslutning på årets løb.

Med Valentino Rossi’s WRT BMW M4 udgået efter et sammenstød er det nu en kamp mellem Porsche og BMW, mens Iron Dames har kørt sig frem til tredjepladsen. Der sker ikke det store i løbet i disse timer, og det lader til at der bliver bygget op til et brag af en finale frem mod klokken 16.

Overblikket – Danskerne på Le Mans klokken 11.30:

Hypercar

Nicklas Nielsen (Ferrari AF Corse #50) – P1

Michael Christensen (Porsche Penske Motorsport #5) – P8

Oliver Rasmussen (Hertz Team Jota #38) – P10

Mikkel Jensen (Peugeot TotalEnergies #93) – P13

LMP2

Malthe Jakobsen (Cool Racing #37) – P5

Frederik Vesti (Cool Racing #47) – P11

David Heinemeier Hansson (Nielsen Racing #24) – P12

GT3

Michelle Gatting (Iron Dames #85) – P3

Mikkel O. Pedersen (Proton Competition #44) – P4

Marco Sørensen (D’Station Racing #777) – P11

Conrad Laursen & Johnny Laursen (Spirit of Race #155) – P12

Frederik Schandorff (Inception Racing #70) – P14

 

SPOTTERGUIDE LE MANS 2024

Le Mans’ officielle spotterguide er ude nu og kan downloades her.

Boxengasse følger traditionen tro årets Le Mans tæt, og i år med vores til dato største hold på stedet. Følg os på Facebook og i vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du opdateret på verdens største sportsvognsløb og de i alt 13 danske kørere, der er til start i år.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode