3 min. læsning

Le Mans: De mørkeste nattetimer er forbi, her er midtvejsstatus

93 VERGNE Jean-Eric (fra), JENSEN Mikkel (dnk), MULLER Nico (swi), Peugeot TotalEnergies, Peugeot 9x8 #93, Hypercar, FIA WEC, pitlane, mecaniciens, mechanics during the 2024 24 Hours of Le Mans, 4th round of the 2024 FIA World Endurance Championship, on the Circuit des 24 Heures du Mans, from June 15 to 16, 2024 in Le Mans, France - Photo Joao Filipe / DPPI
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Halvvejs i årets Le Mans 2025!

Faldt du tidligt i søvn, kan du også få midnatsoverblikket her

12 timer har passeret siden åbningsceremonien. 12 timer med fedt racerløb og ualmindeligt få uheld og lukkede garageporte, senest er det blevet Team WRTs BMW #46 som har lukket garagen.

Årsagen til Team WRTs lukkede garageport skulle findes i Kevin van der Linde afkørsel omkring 2:30 tiden, hvor han med, hvad der lignede en fejl på bilen, fortsatte lige ud på vej ind i Porsche kurverne. Da der er grus på ydersiden, endte han med at sidde fast og blev trukket fri. Han nåede dog kun at blive trukket fri, før han fik gang i bilen igen og kunne køre tilbage i garagen ved egen kraft. Han røg i gruset på en 5/6 plads, og endte i garagen. Definitivt.

Det største drama udspillede sig efter 11 timer og 13 minutter, hvor Bölükbasi var en tur i barrieren i Nielsen Racings #24, og frembragte løbets første (!) safety car periode. Perioden samlede feltet, som allerede var ganske tæt. Det betød et gap på blot 30 sekunder på top-10 da perioden var slut!

Vi havde ligeledes en kortvarig FCY periode, dels for at fjerne debris ved marshall post 6. Det tog dog ikke mange sekunder før vi atter var i gang med grønt flag hele vejen rundt.

I perioden under safety car blev der udnyttet den langsomme kørsel på banen, til at skifte bremsere eller gøre klar til det. Først blev det Akkodis ASP Team med deres Lexus-biler som fik skiftet bremser, men flere teams lagde an til det ved samme lejlighed. Det var dog ikke alle der nåede det, før løbsledelsen beordrede merging.

Til nye seere eller for opsummeringens skyld, betyder merging bag safety car, at de to grupper som har kørt bag henholdsvis safetycar gruppe B og gruppe C, skal op og “fange” gruppe A. I samme periode kan man ikke køre i pit, med mindre der er yderst nødvendigt, herunder et splash and dash med brændstof i 10 sekunder. Det er forbudt at skifte dæk eller lave kørerskifte i denne periode.

Alle danskerbiler med udfordringer

Det har ikke været danskernes nat indtil nu, omend langt de fleste fortsat er på omgangshøjde.

Senest har Porsche #5 fået sin anden drive through straf for at køre for hurtigt i en slow zone. Den er bitter, når holdet netop var kommet med i kampen igen efter safety car perioden, da de har været på hælene siden sidste drive through straf for præcis samme forseelse.

Ved genstarten havde Mikkel Jensen en snurretur i Peugeot #93, hvilket blev endnu et punkt i Le Mans notesbogen som kunne streges ud. Ved midtvejspunktet var de sidst i klassen, 6 omgange bag den førende bil.

Grafik: Boxengasse.dk

Husk at følge med på vores liveblog, så bliver du opdateret live helt frem til målflaget!

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode