1 min. læsning

Le Mans: Nicklas Nielsen kæmper for sejren – fire timer til mål

quali-13
Udgivet
Foto
Del artikel

Nicklas Nielsen og Ferrari #50 er fortsat med i kampen om sejren i årets 24-timersløb på Le Mans med fire timer til mål.

Skal du opdateres på natten og morgentimerne, kan du blive det her, inden du læser videre.

De seneste timer har været hårde ved både kørere og materiel.

For få minutter siden eksploderede venstre fordæk på Toyota #8 kort efter pitudkørslen. Den sorte Toyota lå nummer fem men er nu langt, langt efter.

Ferrari dominerer fortsat, men der er ugler i mosen. Hvad der nok var træthed ramte 2023-vinderen Alessandro Pier Guidi i #51. Han snurrede rundt i pitindkørslen og gik fra føring til treer.

Det sender Nicklas Nielsen op som toer, mens det nu er Ferrari #83, der fører.

Michael Christensen og Kevin Magnussen er syv og otte. Malthe Jakobsen er nummer 14, Marco Sørensen nummer 16 og Mikkel Jensen nummer 19.

Frederik Vesti udgik i morges.

I LMP2 er David Heinemeier nummer syv og Michael Jensen nummer 14. Klassen føres af Inter Europol #43 med Nick Yelloly.

Manthey Porsche #92 fører GT3, hvor Iron Dames fortsat er med trods problemer og ballade. De er 16’er. Her var Lexus #78 involveret i et større uheld i Porsche-kurverne, og den er derfor udgået.

I alt er 11 biler udgået.

Liveblog – Le Mans 2025

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode