3 min. læsning

Ferrari-pole på Imola – efter hårdt pres fra Malthe Jakobsen

51 CALADO James (gbr), GIOVINAZZI Antonio (ita), PIER GUIDI Alessandro (ita), Ferrari AF Corse, Ferrari 499P #51, Hypercar, action, pole position, during the 6 Hours of Imola 2026, 1st round of 2026 FIA World Endurance Championship, from April 16 to 19, 2026 on the Autodromo Enzo e Dino Ferrari in Imola, Italy - Photo Andrea Lorenzina / DPPI
Udgivet
Foto
Del artikel

Hvis nogen efter denne uges WEC-prolog tænkte, at Hyperpole ville blive en walkover for Ferrari på hjemmebane, så kan man godt tro om. For ganske vist endte det hele med pole position til Ferraris #51 med Antonio Giovinazzi, men det blev under massivt pres fra især en stærkt kørende Malthe Jakobsen – og fra Toyotas Ryo Hirakawa, der ditto fandt farten mod slutningen.

For inden farten for alvor var sat hos Hirakawa og især Ferraris to kombattanter, Giovinazzi og Fuoco, så var det Malthe Jakobsen i Peugeot, der trak overskrifterne. Thyboen fik gang i sine dæk hurtigere end de andre og kunne fra start sætte sig på toppen af tabellen. Og selv, da Ferrari og Toyota fik skruet op for deres satsninger, så svarede Jakobsen igen.

Malthe Jakobsen satte kvalifikationen i Peugeots #94 og tog virkelig kampen op i Italien. Dels var han eneste Peugeot-kører videre i top 10 – dels udfordrede han konstant Ferrari og Toyota i kampen om pole. Foto Fabrizio Boldoni / DPPI

Men til sidst gik Hirakawa først i pole med sit sidste forsøg, og blev så toppet af Giovinazzi, mens Fuoco satte Ferraris #50, som han deler med Nicklas Nielsen, ind som nummer tre. Malthe Jakobsen tog fjerdepladsen og var i det hele taget Peugeots fremmeste repræsentant på dagen. Stoffel Vandoorne i søsterbilen nåede end ikke til Hyperpole, og starter som en noget skuffende nummer 15.

Ryo Hirakawa fik til sidst gang i sin faceliftede Toyota GR010 og var knusende tæt på pole. Foto Andrea Lorenzina / DPPI

Med videre til Hyperpole var også Kevin Magnussen i BMW, og han runder top 10 af, mens søsterbilen fra BMW Team WRT starter som nummer ni i morgen. Marco Sørensen satte tiden i Aston Martins #009 og endte som nummer 14 – og nordjyden vedkendte sig da også på WEC’s stream, at han havde håbet på mere:

– Det er bestemt et fremskridt at vi er her og til dels kan konkurrere – og der var sidste års race på Imola en helt anden udfordring for os. Jeg havde nok håbet på mere end vi fik ud af det her, men jeg kunne også godt mærke, at jeg lige skulle finde lidt tillid til det hele efter mit crash den anden dag. Jeg nærmer mig hele tiden, så lad os se, hvad løbet i morgen kan give.

Hyperpole blev i øvrigt ekstremt tæt – fra Giovinazzis pole-tid og ned til Malthe Jakobsen er der bare 0.073 sekund.

GT3-pole til McLaren

Inden da gjaldt det for GT3-feltet, og her blev det til en premierepole for McLaren og Thomas Fleming. Og i mere end en forstand, for Garage59 kører første weekend som samarbejdspartner for McLaren i serien.

Flemings vej til pole blev startet af kollegaen Antares Au, som fik bilen videre i top 10, og Fleming gjorde arbejdet færdigt foran Akkodis ASP Lexus og Hadrian David, mens Clemens Schmid rundede top tre af i den anden Lexus.

De fik følgeskab af to gange Team WRT BMW med Parker Thompson og Sean Gelael, og eneste mærke udenfor Hyperpole i GT3 blev faktisk Aston Martin, som ikke klarede cuttet med nogen af deres to racere.

6 Hours of Imola kan følges live i morgen med start klokken 13. Se vores guide for info om TV med mere!

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode