3 min. læsning

Stærk dansk deltagelse i Road to Le Mans

Collective RTLM photo during the Road to Le Mans 2025, 3rd round of the 2025 Michelin Le Mans Cup, from June 10 to 14, 2025 on the Circuit des 24 Heures du Mans in Le Mans, France - Photo Paulo Maria / DPPI
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Med 58 biler til start byder årets udgave af Road to Le Mans på en fuld grid og på et nyt format. 58 biler er det maksimale antal, serien kan have til start – og heraf er der indtil videre otte danske kørere meldt klar.

De 58 biler er fordelt på 26 i LMP3 og 15 i LMP3 Pro/Am, mens GT3 tæller de resterende 17 biler. Ud af de 58 er de 45 faste biler fra Michelin Le Mans Cup, og man har således taget imod 13 individuelle anmeldelser for at nå en fuld grid. Selve LMP3-feltet er for sølv- og guldkørere, og her er sidste års vindere fra CLX Motorsports og 23Events tilbage.

På tværs af alle tre teams er High Class Racing det eneste danske team, men har til gengæld en bil med i hver klasse. I LMP3 er det #20 med Philip Lindberg som førstekører. I LMP3 Pro/Am er det #49 med Michael Hove og amerikanske Andrew Rackstraw, og i GT3 er det en Porsche 911 GT3R Evo med #45, som Jens Reno Møller indtil videre er eneste annoncerede kører på.

I LMP3 hos franske Ans Motorsport skal Mikkel Kristensen Illan – der kører under spansk flag – køre sammen med brasilianske Arthur Pavie. På listen, og indtil videre uden medkører, finder vi Sebastian Bach hos franske Forestier Racing by VPS. Bach er ny i Michelin Le Mans Cup i denne sæson og kan med den første optræden i Road to Le Mans se frem til debut på den legendariske, franske asfalt. 

Sidste dansker i LMP3 er Christian Dannemand Jørgensen, som er klar til at tørne ud for polske Inter Europol Competition – indtil videre også uden navn på medkøreren.

I LMP3 Pro/Am finder vi to danskere. I LMP3 Pro/Am er der en ny Kristensen på Le Mans. Der er nemlig debut på Le Mans’ 13,6 kilometer til Tom Kristensens nevø, Oskar Kristensen, der kører i #24 for Racing Spirit of Leman sammen med tyske Christian Gisy.

Oskar Kristensen får i LMP3 Pro/Am dansk selskab af Mikkel Gaarde Pedersen, som er klar til et nyt Road to Le Mans og stiller igen med tyske Rinaldi Racing. Og dertil kommer High Class Racings Michael Hove, som vi var forbi i indledningen.

Endelig er der GT3, som for nu har Jens Reno Møller og Porschen fra High Class Racing som eneste danske indslag – men der er en del blanke pladser til andenkørere, så der kan stadig komme flere danske navne til.

Nyt løbsformat

Men også formatet er anderledes. Road to Le Mans har hidtil nu været kendt for at køre to løb á 60 minutter hver, hvilket traditionelt har været garant for dramatik og afbrydelser. For at få et lidt mere langdistancepræget udtryk, så er formatet nu ændret, og Road to Le Mans skal i år køre ét løb på Le Mans, men det er til gengæld med en længde på tre timer.

Formatet er derfor indrettet sådan, at der er kvalifikation torsdag formiddag, og selve løbet køres fredag formiddag fra 10.00 til 13.00.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode