2019 bliver et helt afgørende år for Martin Vedel, der efter sidste års indsatser med Lamborghini i Italien har taget et afgørende skridt videre mod sit næste delmål – at have et sæde i én af de 60 biler, der er på gridden til Le Mans i 2020.
Men for Martin er Le Mans-deltagelsen et delmål – det er ikke et fast, endeligt mål – og det er der en helt klar grund til, understreger den 27-årige odenseaner. Og det er også baggrunden for, at der nu skal stå LMP3 på CV’et – med et klart sigte efter oprykning til LMP2 og den forjættede deltagelse på Circuit de la Sarthe:
– Målet er Le Mans. Det er det, som folk kender og kan forholde sig til – og det er virkelig vigtigt, når man som jeg skal sælge det som et produkt. Men Le Mans er ikke direkte målet. Min ambition er at leve af at køre ræs. Derfor er det også i år, jeg skal ud at gøre det så godt, at jeg kan rykke op i LMP2 i 2020, forklarer han.
Uheld satte ambitionerne i gang
Ved karrierens begyndelse lå det ellers ikke i kortene, at Martin Vedel skulle stå som 27-årig racingiværksætter med fast sæde i ELMS. Faktisk var familiens hovedinteresse slet ikke motorsport – det var at spille på trommer. Som barn fattede Martin imidlertid en hurtigtvoksende interesse for motorsport og især Formel 1 – og ville meget gerne ud at køre ræs.
Det endte ad omveje med at Martin Vedel kom i gang med karting, og den unge fynbo kørte sig op gennem klasserne indtil et stort crash i Grindsted var lige ved at sætte et endegyldigt punktum for det hele:
– Jeg havde et stort uheld i KZ2 i Grindsted, som endte med at koste mig 1½ års pause. Jeg kørte ude på langsiden, da karten mistede bremseklodserne. Så jeg kom nede for enden af langsiden uden bremser og røg så af banen med omkring 130 km/t. Jeg fik en rygskade, og et comeback til karting var helt udelukket. Jeg gik rundt i al den tid uden at kunne køre, men jeg besluttede, at jeg ikke rigtigt kunne se mig selv have et liv, hvor jeg ikke kørte ræs. Men karting var et overstået kapitel, så jeg begyndte at se på mulighederne for at rykke op i bil.
Det blev overgangen til biler, og en test i en Renault Clip Cup-bil på Padborg Park blev udslagsgivende. Martin og hans far, Steen Egetoft Mortensen, kastede sig ud i projektet. Men de havde ikke kendskab til andet end karting. En mekaniker blev hyret ind, men ekspertisen forblev tynd i det nystartede Clio-team. Her skete der så et skifte, for talentet på banen var blevet noteret af Per Johansen, som bød ind med muligheden for at køre i Special Saloon.
Raceriværksætteri
Henvendelsen blev starten på et skifte til en noget vildere bil, for som tætte følgere af dansk banesport nok husker, så slog Martin Vedel igennem med den vilde Opel Corsa, der havde motor og drivlinje tilsvarende den, der sad i de hedengangne DTC-racere fra Honda. Han vandt fire mesterskaber i træk i klassen, og passede uddannelsen til revisor ved siden af. Travle tider, som siden blev udskiftet med Danish Supertourisme i 2016:
– Efter fire år fik jeg mod på noget mere udfordrende. Tom Pedersen kontaktede mig og bød ind med Supertourisme, for som han sagde, så skulle jeg ud at slås lidt for at bevare gnisten. Det endte med, at vi fik truffet en aftale, og det gik bragende godt. Jeg vandt det første løb i sæsonen og havde i det hele taget en god sæson lige indtil mit store uheld på Ring Djursland, forklarer han.
At være racerkører i dag er også at være iværksætter. Martin Vedel
Her kom farerne ved racing lige tæt nok på for Martin Vedel, men helt som i Grindsted, så blev reaktionen en mere ambitiøs fremtidig satsning. Paradoksalt nok ovenpå det alvorlige crash og lægernes lige så foruroligende besked:
– Det hele gik jo fint lige til det løb der. Det var et stort crash, og jeg endte med en hjernerystelse – men det kunne have gået meget værre. Faktisk sagde lægerne, at jeg nok ikke havde været her i dag, hvis jeg havde ramt en halv meter længere til siden… Det skulle jeg lige sunde mig lidt over. Men enden på det hele blev faktisk også motivation til mere – hvor underligt det end kan lyde. Jeg sad i hvert fald i hospitalssengen og blev hurtigt enig med mig selv om, at nu skulle den altså have fuld gas. Jeg vendte tilbage med fuld motivation og vandt mit comebackløb, to afdelinger efter uheldet, hvilket var en fantastisk fornemmelse.
Uheldet på Ring Djursland blev – i lighed med gokartuheldet i Grindsted – startskuddet til en mere ambitiøs satsning. Det allerede opstartede MVM Racing & Business Club skiftede et par gear op, for Martin Vedel er ikke sådan lige at slå ud. I dag er erhvervsnetværket Martin Vedels fuldtidsbeskæftigelse, og tiltaget beskæftiger i alt fire mand, og over 70 virksomheder fra særligt Fyn og Trekantsområdet er tilknyttet. Erkendelsen blev hurtigt, at et skarpt sponsornetværk var en god ting at have med som racerkører. Og for Martin Vedel er det hele drivkraften at kunne blande racing med iværksætteri:
– At være racerkører i dag er også at være iværksætter. Jeg tror, en del fortsat læner sig for meget tilbage i håbet om at blive opdaget, men sådan fungerer verden altså i de færreste tilfælde. Jeg elsker også iværksætteriet, men for mig kom det til hen ad vejen. Faktisk har det udviklet sig så meget, at jeg godt tør sige, at jeg ville være have været iværksætter i dag, selvom jeg ikke var blevet racerkører. Men nu er jeg heldigvis begge dele, og det er jo fantastisk!, forklarer han.
Jeg er direktør i firmaet, men jeg sparrer meget med min far fortsat. Han er også selvstændig og har hjulpet mig rigtig meget med min forretning. Jeg siger faktisk altid “vi”, for han har altid været – og er – en stor del af det hele.
MVM Racing & Business Club betyder i høj grad, at den revisoruddannede Martin Vedel de fleste arbejdsdage i løbet af et år nærmere kan skrive titler som iværksætter og direktør snarere end racerkører på visitkortet. Men de tre titler går alligevel hånd i hånd, og faktisk er netværksklubben blevet så stor, at den har fire ansatte:
– Jeg er direktør i firmaet, men jeg sparrer meget med min far fortsat. Han er også selvstændig og har hjulpet mig rigtig meget med min forretning. Jeg siger faktisk altid “vi”, for han har altid været – og er – en stor del af det hele. Det var også i forening vi fandt ud af, at vi kunne accelerere hele forretningen ved at hyre en professionel netværksmand til at få nye forbindelser med på vognen. Det gjorde en kæmpe forskel, at der pludselig sidder én og ringer ud fra 8 til 16 hver dag.
Italien
Som 2017-sæsonen lakkede mod enden i Danish Supertourisme, begyndte Martin og resten af holdet at kigge på nye mål, og en LMP3-test med det danske KEO Racing på SPA Francorchamps blev linet op. Testen endte som en skuffelse, da bilen konstant blev kaldt ind på grund af, at den larmede for meget. Men turen åbnede op for noget andet, for i nabogaragen stod den stenrige hollandske ejendomsinvestor Gerard van der Horst med sin Lamborghini Super Trofeo.
– Den her Lamborghini stod ved siden af, så jeg gik ind og fik en snak med ham om det hele. Han fortalte, at Super Trofeo faktisk ikke var helt så dyrt, som jeg indledningsvist troede. Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det var et skud værd. Så jeg greb telefonen og ringede til Lamborghinis motorsportschef. Jeg sagde til ham, at jeg lige var den, de manglede til at køre i Super Trofeo. Han svarede, at jeg gerne måtte sende et CV, og kort efter bød de mig så ind til en test, husker Martin Vedel.
Ved testen satte Lamborghinis fabrikskører en tid, som aspiranterne skulle gå efter – en tid, som danskeren i sidste ende var alene om at slå. Det imponerede tilsyneladende så meget i Sant’Agata Bolognese, at der kom et endnu bedre bud:
– Jeg slog tiden med 2/10 og var super tilfreds. Vi skrev en aftale på dagen, men der må være sket noget hos Lamborghini. De kom i hvert fald tilbage og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at køre GT3 i stedet for Super Trofeo. Så lovede de til gengæld at tage differencen mellem de to klasser – det var en meget god handel, smiler han.
Eventyret med Lamborghini endte i Campionato Italiano Gran Turismo, der er det italienske GT-mesterskab. GT3-titlen er som oftest et veritabelt våbenkapløb mellem Lamborghini og Ferrari, og det var lige her, Martin Vedel dumpede ind. Det gik strygende i starten:
– Det blev en kanon start på 2018, da jeg gik var med til at tage andenpladsen i første løb – kun slået af Giancarlo Fisichella. De gode takter fortsatte i de følgende løb, men det hele begyndte at falde midt i sæsonen, hvor vi fik en stribe defekter og satte point til. Det var meget tydeligt, at man gerne skulle performe hele tiden i det mesterskab, for de satte bare flere og flere fabriksbiler ind for hvert løb. Omvendt: Performer du ikke, så ryger du ud. De er ligeglade, hvad og hvor meget du har betalt for at være der, forklarer Martin Vedel.
Prototyperne og fremtiden
Som sæsonen skred frem ville teamet pludselig have Martin og holdkammeraten til at hjælpe søsterbilen snarere end at jagte sejre. Det var ikke målsætningen, forklarer Martin – og med et par løb igen valgte han at spare de sidste penge, så 2019 kunne komme i søen med en god indsats. Sigtet var stillet direkte mod LMP3 – en målsætning, som netop er gået i opfyldelse med britiske RLR MSport:
– Min tid i Italien var fin, men jeg lærte også, at der er en klar tendens. Det er tendensen til, at man i Italien helst ser, at alle er italienske i teamet. Så jeg ville gerne videre til noget internationalt – helst et team med rod i England eller Tyskland. Jeg så på muligheder i blandt andet Blancpain, Porsche Supercup og den slags, men landede på ELMS. Jeg ved, det er svært at nå dertil, men mit mål er at kunne leve af at køre, forklarer han og fortsætter:
– Går jeg videre efter et godt år i LMP3 i år og måske kører Le Mans i 2020, så er det stadig ikke nok til, at jeg vil kunne leve af at køre. Men det kan skabe mig navnet, som forhåbentligt kan sende mig endnu videre. Det vil i hvert fald være svært ikke at køre, for mit liv har jo altid haft noget med ræs at gøre, afrunder han.
