F2 Testdag 1 – Lundgaard tredje hurtigst

Foto: FIA Formula 2 - Joe Portlock - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

De 22 kørere befandt sig bag rattet af deres kommende kontor i 2021-sæsonen, da testdagene forud for sæsonen blev viftet i gang i formiddags.

David Beckmann, som kører for Charouz Racing System, var hurtigste mand da målflaget blev viftet i eftermiddags, efterfulgt af både Christian Lundgaard og Théo Pourchaire som begge kører for ART Grand Prix.

Dagen startede ud med et hurtigt rødt flag, da Richard Verschoors MP Motorsport-racer gav op på baglangsiden, den blev dog hurtigt bugseret tilbage til garagen så testdagen kunne fortsætte.

Dagens overblik. Danske Christian Lundgaard sluttede som dagens tredje hurtigste, efterfulgt af teamkammerat Théo Pourchaire. Foto: FIA Formula 2

Intet mindre end ni rookies er at finde i årest Formel 2-felt, og de fik blod på tanden under dagens test. Théo Pouchaire, som sluttede på anden pladsen i Formel 3, satte dagens fjerde hurtigste tid, skarpt efterfulgt af Hitech Grand Prixs Liam Lawson. Oscar Piastri og Lirim Zendeli sluttede henholdsvis med dagens niende og tiende bedste tid, og dermed var fire ud af de hurtigste ti kørere i dag altså rookies.

Jovist, testdagene er aldrig der, hvor der vises reel fart på banen og derfor er dagens omgangstider ikke det man skal vægte højest. Hvordan landet ligger ved vi først reelt når sæsonen starter i Bahrain d. 26-28 marts.


Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: