Adventskonkurrence: Godt på vej med Hankook Competition

hankook
Foto: Hankook Competition

I denne weekend har vi fået fingrene i en ægte rejsekammerat; en stor og rummelig trolleytaske fra Hankook. Det er efter sigende samme model, som dækproducentens egne teknikere bruger, når de rejser verden rundt for at rådgive omkring dæktype, lufttryk osv.

Takket være Hancook Competition kan du vinde denne trolleytaske i weekenden.

Denne weekends konkurrence byder på en rummelig Hancook-trolley. Foto: Hancook Competition

I tasken er ligeledes en Hancook paraply samt en officiel cap – ingen af delene kan købes som merchandise, så lidt eksklusivt er det altså…

Hankook og motorsport er ikke en ny ting. Bedst kender vi nok kombinationen fra perioden, hvor Allan Simonsen var fast inventar hos Farnbacher Racing, hvor han sad bag rattet i flere Ferrarier med Hankook som hovedsponsor – eksempelvis i 2010, hvor han sluttede på andenpladsen i GT2-klassen.

Syd for grænsen er det Hankook som er monteret på bilerne i DTM-feltet, mens flere langdistanceserier også har fået øjnene op for det sydkoreanske dækmærke.


Herhjemme har Hankook i de seneste år fået godt greb i markedet, og blandt andet kører DS3 Cup-feltet på Hankook, og i rallysporten har flere og flere stiftet bekendtskab med dækkene.

Sådan ser Hankook-dæk ud, når de er monteret på DTM-fælge… (Foto: Hoch Zwei)

I Danmark forhandles Hankook Motorsport-dækkene af BM Sport ApS. Bag firmanavnet står Per Bernd, som de fleste i pitten har lært at kende. Tidligere har han selv kørt i blandt andet Youngtimer-klassen, ligesom han har haft hænderne i en håndfuld af andres biler igennem årene. I dag er fokus altså rettet mod at sælge dæk – og fælge – til kørere og teams i sporten.

Konkurrencen finder sted på vores Facebook-side og slutter søndag aften til midnat.

Husk også at give et like til Hancook Competition på Facebook!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: