2 min. læsning

24 Hours of SPA bliver med tilskuere!

B70I8713
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Så kan du godt sætte et hak i kalenderen om præcist en måned – Totalenergies 24 Hours of SPA har netop bekræftet, at årets løb bliver med tilskuere, ligesom man også har løftet sløret for den officielle løbsplakat og tidsplanen.

Årets plakat er igen lavet af franske Guillaume Lopez – det er tredje år i træk, og årets bil på plakaten er også en god historie. Mercedes AMG GT3’eren fra HubAuto har nemlig farverne fra den Mercedes 300 SEL, som en markering af 50-året for Mercedes’ sejr i 1971. Det var en bil og ikke mindst et farvevalg, som blev legendarisk i Mercedes-kredse.

Årets plakat til 24 Hours of SPA. Grafik: SRO

Planen for årets 24 Hours of SPA byder på ræs fra torsdag til søndag. Fri træning torsdag formiddag og prekvalifikation om eftermiddagen, inden der torsdag aften er den egentlige kvalifikation, hvor de 20 biler til årets Superpole skal findes.

Superpole køres fredag aften klokken 20.30, og løbet er som altid fra lørdag til søndag. SRO Motorsports Group kan samtidigt bekræfte, at det bliver med tilskuere, og at man agter at åbne billetsalget til den belgiske klassiker i næste uge, ligesom løbet igen i år kan følges live og gratis på Youtube.

De danske kørere er igen i år velrepræsenterede på gridden, og det bliver blandt andet med et comeback til Nicki Thiim og Marco Sørensens Danetrain i egenskab af Garage 59’s indsats med Aston Martin. Michael Christensen stiller op for Frikadelli Racing og Porsche, og ligeledes i Porsche finder vi også Bastian Buus fra Allied Racing GmbH og Mikkel O. Pedersen fra italienske Dinamic Motorsport. Nicklas Nielsen er også på plads for Iron Lynx og Ferrari i løbet, som vi naturligvis dækker igen i år her på siden.

Tidsplanen kan du se her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode