Beechdean AMR dropper GT World Challenge Europe

Foto: Aston Martin Racing
Annonce:

Det britiske Aston Martin-team Beechdean AMR har valgt at justere årets aktiviteter – og det betyder blandt andet at teamet har valgt indstille sin videre færd i GT World Challenge Europe for i år.

Teamet, som i Pro-kategorien har været repræsenteret af Nicki Thiim, Marco Sørensen og Maxime Martin i #95 har valgt at nedskalere indsatsen og dropper derfor de sidste to afdelinger af GTWCE.

Andrew Howard og Beechdean AMR har valgt at nedskalere aktiviteterne for i år – dermed kører teamet ikke GT World Challenge Europe på Hockenheim og Circuit de Catalunya. Foto: Aston Martin

Det er derimod ikke fastlagt, hvem der skal køre British GT-finalen på Donington Park endnu. Teamchef Andrew Howard forklarer:

– Vi er spændte på at vende tilbage til British GT. Vi har vundet mesterskabet i serien i både GT3 og GT4 og har altid haft stor opbakning på hjemlig asfalt med vores Aston Martin, og jeg er sikker på det bliver sådan igen. Det er selvfølgelig super ærgerligt at vi må ende vores program i GT World Challenge før tid, men ultimativt har tidspres holdt mig fra at køre #97’eren – senest til 24 Hours of SPA, og sådan har det bare fortsat. Og det virkede heller ikke rigtigt at stille et team med én bil året ud, så #95 kører heller ikke Hockenheim eller Barcelona, forklarer Howard i en pressemeddelelse. Han tilføjer:

– Stor tak til alle involverede fra Aston Martin, Prodrive, vores kommercielle partnere og vores kørere for deres store indsats. Vi er et team, der altid ser fremad, og mens vi vurderer hvad der skal til i 2023, så er det altid godt at få startet tidligt. En fast tilbagevenden til British GT er bestemt en løsning, vi ser på, afrunder Andrew Howard.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen