TCR Denmark bliver vist LIVE på 6’eren med Felix Smith og Jesper Carlsen

Foto: Boxengasse / Kim Gripping
Annonce:

Når TCR Denmark om en uge får løbspremiere på dansk grund bliver det med livedækning af den populære baneklasse på 6’eren samt på streamingtjenesten dPlay. Det skriver Discovery Networks Danmark i en pressemeddelelse fredag.

Christian Thye-Petersen, sportsdirektør ved Discovery, ser frem til at kunne vise danskerne motorsport i topklasse:

– Vi er rigtig glade for, at udvider vores portefølje af motorsport, så vi fremover kan vise det bedste fra de danske baner. Med kapaciteter som Jan Magnussen, Casper Elgaard og Kasper H. Jensen til start, kommer vi til at vise spændende dueller mellem de største navne og nye, spændende talenter.

TV-aftalen gælder også for supportklasserne, der ved Juniløbet blandt andet udgøres af de unge talenter i Formel 4-klassen, de spektakulære Special Saloon Car-biler og de små, underholdende Legend Car-racere.

På løbsdagen vil formiddagens transmission kunne ses på Dplay og blandt byde på race i supportklasserne, mens eftermiddagen bliver sendt live på både Dplay og 6’eren med live studie, interviews og alle tre TCR Denmark-heat.

I værtsrollerne har Discovery hyret Felix Smith og Jesper Carlsen, begge kendt fra Top Gear Danmark, som netop er rullet over skærmen i sin første sæson.

TCR Denmark og supportklasser får sæsonpremiere på FDM Jyllandsringen den 20-21. juni.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen