På søndag er der premiere på et nyt, europæisk tiltag i simracing: European Digital Motorsport Cup får premiere, og det er tilmed med danske arrangører i spidsen. EDMC blevet til i et samarbejde mellem fem landes motorsportsforbund i form af DASU samt de tyske, polske, irske og svenske motorsportsforbund.
Formatet skal bringe de bedste fra de virkelige baner og fra simracing sammen til landskamp – og landskamp bliver der på søndag, når ESports Racing, ESR, og DASU trykker på knappen og sætter gang i kampen ude på banen.
Formatet er, at hvert forbund stiller med maksimalt seks teams á to kørere hver. Løbet er over to timer på Spa Francorchamps i iRacing med Dallara LMP2-biler. Og med ens biler hele feltet igennem er det i høj grad en prøve af kørernes evner. I alt kommer syv nationer til start, for også Norge og Island er med foruden de fem arrangører.
Løbet sættes i gang klokken 13.00 søndag og kan følges live på Youtube fra klokken 12.40.
De seks danske hold er som følger:
- Anton Güllich – Lasse Bak
- Rasmus Busk – Lucas Daugaard
- Frederik Kjeldgaard Jørgensen – Bastian Buus
- Mathias Dall – Mathias H. Jensen
- Kevin Nielsen – Casper Lund
- Lasse Sørensen – Nicki Thiim
Livestreamen kan findes på Youtube – den er også herunder: