Formel 2 sæsonen er nu officielt sat i gang, med sæsonens første sprintløb i Bahrain. Her skulle Frederik Vesti starte i 19. position, mens Felipe Drugovich startede i pole position.
Sæsonen startede da også godt, da hele den første omgang så mange tætte og aggressive kampe, men ude hverken uheld eller kontakt ned gennem hele feltet.
Richard Verschoor, Boschung og Daruvala var top tre efter første omgang, til trods for at det var Felipe Drugovich som startede i pole position, grundet den omvendte startrækkefølge. Han tabte dog adskillige placeringer på første omgang, hvortil han kort efter befandt sig i en intens kamp med Theo Pourchaire om femtepladsen over de første tre omgange. Kampen mellem de to, blev dog stoppet midlertidigt da safety car skulle på banen efter en kontakt mellem Marcus Armstrong og Jake Hughes, som så newzealænderen udgå allerede på fjerde omgang. Ikke den start på sæsonen Armstrong havde håbet på. Hughes derimod fik en 10 sekunders straf for episoden.
Da banen igen blev flaget grøn, var det med Verschoor i front af feltet, på vej ud på sjette omgang, stærkt efterfulgt af Boschung og Daruvala.
Felipe Drugovich havde en dårlig start på løbet, men fik derimod en god start efter safety car perioden, hvortil han kom forbi Pourchaire, som han kæmpede med inden uheldet. Pourchaire udgik dog kort tid efter med en mekanisk fejl, dermed var Vesti den eneste ART Grand Prix kører på banen, dog udenfor pointene på en 18. plads. Brasilianeren fortsatte med at indhente det tabte, og havde hurtigt Liam Lawsons gearkasse i sigte.

Det blev bare ikke Jake Hughes dag, da han efter endnu en kontakt med en anden kører, udgik på 15. omgang og frembragte en virtuel safety car. Køreren der ramte ham, var Clement Novalak som sendte ham tilbage til teamet i pitten efter en ny frontvinge. Da dette kun et sprintløbet, og dermed intet tvunget pitstop kostede det ham dyrt. Han så målflaget som den sidste kører på banen. Ikke nok med det, så fik Novalak også en yderligere 10 sekunders straf for det uheld.
Frem mod slutningen af løbet, blev det dog kampen om andenpladsen der tog al opmærksomhed.
Her nåede Daruvala akkurat forbi Boschung for at tage andenpladsen fra ham, blot få sekunder før den virtuelle safety car blev bragt på banen og neutraliserede løbet i en periode. Det blev dog erstattet af en safety car, hvilket betød at feltet atter blev samlet godt sammen.
Boschung fik en bedre start efter safety car og overhalede Daruvala allerede ind i sving 1. Daruvala havde dog ikke tænkt sig at give op, og lavede et enormt lockup kort efter, som nær havde været årsag til endnu en ulykke.
Daruvala og Boschung fik dog ikke lov til at kæmpe alene, da Liam Lawson havde spottet en mulighed på Boschung med 11. omgange igen.
Jüri Vips lavede en fed overhaling ind i sving 1, hvor han sikrede sig sjettepladsen fra Jack Doohan med en enormt sen nedbremsning. Selvsamme manøvre forsøgte Christian Lundgaard sidste år i sving 1 til Bahrains Grand Prix. Se den episode her.
Olli Caldwell udgik på sidste omgang med, hvad der lignede mekaniske problemer.
Frederik Vesti tabte et par placeringer på første omgang. Ikke den bedste start på weekenden for det unge danske talent. Vesti ved dog, hvordan man overhaler og hvordan man indhenter, det der har været en problematisk kvalifikation. Han sluttede løbet på 13. Pladsen.

På podiet var:
Richard Verschoor (P1), Jehan Daruvala (P2) og Liam Lawson (P3).
Det endelige resultat

Se med igen i morgen kl. 11:40 dansk tid, hvor Formel 2 feltet igen kører i Bahrain.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.