Frederik Vesti har netop vundet Formel 3-weekendens sidste og vigtigste løb. Han tager dermed 25 point med sig til mesterskabet fra dét løb alene, meget vigtige point til bagagen.
Mesterskabsførende Dennis Hauger tog endnu en podieplacering denne gang en andenplads. Haguers teamkammerat Olli Caldwell tog sig af tredjepladsen, til trods for han var meget tæt på at komme forbi nordmanden.
Smolyar forsøgte sig dog på Vesti midtvejs i løbet og kom forbi Frederik Vesti, men danskeren kæmpede sig hurtigt forbi og tilbage i front. Hauger tog for sig da de to ART Grand Prix-kørere kæmpede internt, og fik klemt sig ind imellem Vesti og Smolyar. Smolyar blev den store taber og tabte en placering til Hauger for forsøgte på Vesti.
Et stort uheld på 14. omgang med Arthur Leclerc, Clement Novalak og Victor Martins. De to førstnævnte udgik af løbet på baggrund af uheldet, hvorimod Victor Martins kunne køre videre, dog med betydelige skader. Uheldet mindede meget om Hamilton/Rosberg i Barcelona for år tilbage, i dette uheld var der dog en ’uskyldig’ tredjepart som blev ramt som følge af første kontakt. Uheldet var skyld i safety car blev kørt på banen. Begge kørere var begge ok men forslåede. Safety car’en var en god hjælp for Vesti til at få temperaturen i dækkene lidt ned og dermed også en mulighed for at skåne dækkene for yderligere slidtage.
Først på 17. omgang fik løbet endnu engang grønt flag, og Frederik Vesti tog starten tidligt. Allerede inden han kunne se pit-indkørslen havde han speederen i bund, tydeligvis til overraskelse for Dennis Hauger på andenpladsen, som først kom tæt på Vesti igen i sving 1.
Hauger var lige i gearkassen på Vesti i adskillige omgange efterfølgende, men blev efter en virtuel safety car så presset bagfra af hans teamkammerat Olli Caldwell, at Vesti kunne tage sejren i hus.
På podiet var Frederik Vesti (P1), Dennis Hauger (P2) og Olli Caldwell (P3).
Oliver Rasmussen sikrede sig sit bedste resultat ved at køre over stregen på 11. pladsen.
Det foreløbige resultat for løbet
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.