De to oprindelige testdage i Jerez var planlagt til d. 25-26. februar 2021, men grundet Covid-19 blev de to testdage rykket. Dette blev de fordi de to britiske teams Carlin og Hitech Grand Prix, samt de britiske kørere havde indrejseforbud i Spanien. FIA og Formel 3 besluttede derfor helt at rykket testen således alle kunne deltage på et senere tidspunkt. Dét tidspunkt var i går og i dag, og herunder kan du læse en kort opsummering på hvad der er sket.
Første testdag
Efter løbet i Barcelona skulle Formel 3-feltet køre mod sydvest i retning af Circuito de Jerez. Her ventede to testdage på endnu en spansk bane.
Trident-teamets Jack Doohan og Clement Novalak førte an i toppen af tidslisten på testens første dag. De to Trident-kørere toppede formiddagssessionen med tiderne 1:29.625 og 1:29.676. Kun danske Frederik Vesti var reelt tæt på den pace med en tid på 1:29.700. Doohan fortsatte dermed hvor han slap, da han også var hurtigste mand sidst Formel 3-feltet var i Jerez i oktober sidste år.
Ikke meget yderligere skete i formiddagssessionen, ud over at alle teams var ret enige om, at det var i den session kvalifikationssimuleringerne skulle ske. Det ses også på gennemsnitstiderne som var en del hurtigere til formiddag end eftermiddagens langdistance-simuleringer.
Det var så benævnt ovenfor, Jack Doohan som toppede tidslisten i eftermiddagssessionen, til trods for både Ayumu Iwasa og Jak Crawford begge var tæt på. Doohan sluttede dagen af med en tid på 1:30.605, hvortil Iwasa blot var 0,011 sekunder langsommere end Doohan, og Crawford 0,060 sekunder langsommere.
Frederik Vesti sluttede dagen af som den 3 hurtigste tid overall, sat i formiddagssessionen (1:29.700).
Oliver Rasmussen var den kører i feltet der kørte flest omgange på første testdag. Hele 87 omgange på den 4,428 kilometer lange bane blev det til for den unge dansker i sin HWA Racelab-racer. Han sluttede yderligere med dagens 11. hurtigste tid på 1:30.181.
Det endelige resultat for førstedagen i Jerez
Anden testdag
Trident var igen i toppen af tidslisten, denne gang var det Clément Novalak med en tid på 1:28.677, tæt på et sekund hurtigere end Jack Doohans tid onsdag. Faktisk kørte Novalak så hurtigt på den omgang, at han har sat en ny Formel 3-banerekord på Circuito de Jerez. Den tidligere banerekord blev sat af Jack Doohan, Novalaks Trident-teamkammerat, tilbage i oktober sidste år og lød på 1:29.041.
Frederik Vesti var med dagens anden hurtigste tid, blot 0,258 sekunder langsommere end franske Novalak. Solen var bestemt en faktor i de hurtige kvalifikationsomgange på andendagen, noget Novalak og Vesti udnyttede til fulde. De to var de eneste i feltet der kom under 1 minut og 29 sekunder, til trods for Enzo Fittipaldi var tæt på med sin tip på 1:29.060.
Caio Collet var manden med flest omgange på andendagen. 97 Omgange blev det til for den unge brasilianer i sin MP Motorsport-racer. De tre MP Motorsports-kørere var de eneste i feltet der passerede mindst 90 omgange på den sydvestspanske asfalt.
Frederik Vesti sluttede som beskrevet ovenfor med dagens anden hurtigste tid på 1:28.935. Oliver Rasmussen sluttede dagen med den 19. hurtigste tid på 1:29.658.
Det endelige resultat for andendagen i Jerez
Næste løb
Formel 3-feltet fortsætter sæsonen i Frankrig om lidt over en måned, d. 25-27. juni, på Circuit Paul Richard.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.