Forholdende var meget anderledes en tidligere på weekenden. Hele feltet var spændt op til et tørvejrsløb, men således blev det ikke, og de skulle tilpasse sig helt andre forhold end tidligere på weekenden. Det regnede meget, hvilket naturligvis resulterede i alle biler havde fået monteret regnvejrsdæk. Ligeledes blev det til en rullende start for feltet i Ungarn grundet de forhold.
Regnvejret var endnu ikke stoppet inden starten, men tog derimod til ifølge flere af kørerne. Banen havde fået en stor mængde regn på en times tid op til starten, hvilket var årsagen til at dækstrategien pludseligt kunne blive en afgørende faktor, såfremt regnvejret stoppede og et tørt spor blev skabt. På tiende omgang kom dette tørre spor, og det var derfor spændende om kørerne ville på slicks, eller kæmpe sig igennem løbet på regnvejrsdækkene. Kun en enkelt, Matteo Nannini, forsøgte sig på dette, dog uden et prangende resultat.
Arthur Leclerc var i front i den rullende start i pole-position. Victor Martins frembragte første safety car-periode allerede på første omgang, som varede helt til tredje omgang, til trods for han selv kunne køre bilen tilbage i pitten for at få en ny frontvinge monteret. Årsagen til episoden var en kontakt mellem Victor Martins og Oliver Rasmussen, hvortil førstenævnte fik en straf for at være skyld i en kollision.
Olli Caldwell forsøgte sig på Vesti efter genstarten, men da det ikke lykkedes, var Iwasa hurtigt lige bag gearkassen på Caldwell. Olli Caldwell låste bremsen ind i første sving, og ramte akkurat Frederik Vestis venstre bagdæk. Der var dog ingen punktering for Vesti, men Caldwell mistede en lille del af sin forvinge.
Ingen DRS grundet regnvejret og regnvejrsdækkene, derfor var det mere op til kørerne at kæmpe sig forbi modstanderne, end det normalt ville være.
Efter længere tids meget tæt racing, kæmpede Dennis Hauger sig forbi teamkammeraten Arthur Leclerc på niende omgang, dermed var mesterskabsførende Hauger i front.
Matteo Nannini og HWA forsøgte sig med slicksdæk på 15. omgang, men et klodset pitstop var skyld i at han skulle indhente meget af den tabte tid. Kort efter kørte Jonny Edgar i pit, dog ikke efter slicksdæk, men for at udgå af løbet. En kontakt, og formodeligt knækket styrstang var skyld i at den britiske kører udgik.
Roman Stanek og Amaury Cordeel havde en minimal kontakt, som kostede dem et par placeringer efter de spandt rundt. Men kort efter endte Ido Coohen og Laszlo Toth med at udgå efter en større kollision. Derfor blev safety car endnu engang kaldt på banen med få omgange tilbage, hvilket resulterede i at løbet sluttede bag safety car.
Frederik Vesti sluttede løbet i samme position som han startede, nemlig 7. pladsen. Oliver Rasmussen sluttede løbet på 21. pladsen.
Det endelige resultat for løbet