2 min. læsning

Glickenhaus henter support fra Team Joest

Jim Glickenhaus bragte i 2017 en ret opsigtsvækkende melding på banen. Han vil have sine egne biler til start på Le Mans. Og efter alt at dømme, så er drømmen godt på vej til at gå i opfyldelse. Foto: Scuderia Cameron Glickenhaus
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Scuderia Cameron Glickenhaus var blandt de første til at melde deres interesse i at bygge en Hypercar til det kommende, nye reglement i FIA WEC. Og efter alt at dømme har holdejer Jim Glickenhaus tænkt sig at skrue et ekstra hak op for ambitionerne, for han har hentet hjælp udefra.

Hjælpen kommer fra ingen ringere end Team Joest, der nu ser ud til at få et nyt program i garagen efter samarbejdet med Mazda i IMSA’s DPi-kategori.

Jim Glickenhaus bekræfter overfor Sportscar365, at de 15-dobbelte Le Mans-vindere kommer til at stå bag satsningen med personale og resourcer, mens Sauber er hentet ind som support på den aerodynamiske udvikling af Glickenhaus’ hypercar.

Fælles om materiel og personel

Han siger til det amerikanske medie, at det gav god mening at involvere sig med et andet team – dels for at indhente ekstra knowhow og dels for at få mere materiel.

– Det ville være helt vanvittigt af mig at købe syv lastbiler og alt muligt udstyr, hvis nogle andre (Joest, red.) allerede har det. Eller at bygge min egen vindtunnel. De har mildest talt også lidt erfaring på Le Mans, og det har jeg ikke. Jeg er helt på hjemmebane på Nürburgring, og jeg er sikker på, at jeg kommer det på Le Mans – men på den her måde skal jeg ikke gøre alt selv. Det er en stor hjælp, siger han.

Det kommende samarbejde mellem Glickenhaus og Sauber er desuden ikke det første af slagsen, for schweizerne var også en del af holdet bag udviklingen af Glickenhaus’ SCG007.

I samme omgang har Jim Glickenhaus også afsløret overfor det amerikanske medie, at teamet ikke bliver klar til 1000 Miles of Sebring i marts, men at man derimod regner med at debutere i FIA WEC på SPA til maj. Dermed ser Toyota umiddelbart ud til at blive de første, der kører løb med den nye generation af LMH-racere – for WEC er i år åbent for både LMP1 og Hypercars som en overgangssæson, inden det endegyldigt er slut med LMP1 til 2022.

Familien Glickenhaus vil vinde Le Mans i 2022

Glickenhaus bekræfter to-bils indsats til Le Mans i 2021

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode