GMB Motorsport skifter til GT World Challenge

Foto: Aston Martin Racing

GMB Motorsport skifter spor i 2024, men fortsætter med Aston Martin. Det midtjyske team har forlænget aftalen med Aston Martin Racing og har med en af de fabriksnye Aston Martin Vantage GT3 en spændende sæson foran sig. Dermed får vi også midtjyderne at se igen i et 24-timersløb, for en del af kalenderen er 100-årsudgaven af 24 Hours of SPA.

Teamchef Henrik Lundgaard glæder sig over aftalen og ser frem til det fortsatte samarbejde med Aston Martin:

– Vi glæder os over at kunne fortsætte det gode samarbejde fra sidste år. Med den spritnye model får vi en bil fra allerøverste hylde, og vi har fundet den helt rigtige serie med en masse køretid og udviklingsmuligheder til vores unge kørere. Serien er blandt verdens bedste i GT-klassen, og det giver os gode muligheder for at bygge teamet op og fortsætte den positive udvikling, siger han i onsdagens pressemeddelelse.

Adam Carter, Aston Martin’s chef for Endurance Motorsport, tilføjer:

– Hos Aston Martin er vi selvfølgelig henrykte over at fortsætte med GMB Motorsport som et værdsat partner-team i Aston Martin Racing-netværket i 2024. Holdet etablerede sig flot i European Le Mans Series og Le Mans med Vantage GTE i sidste sæson, og vi glæder os til at se, hvad holdet kan opnå i Fanatec GT World Challenge i den kommende sæson.


Kørerlineuppet er endnu ikke klart, men vil følge senere, oplyser teamet videre.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: