Hattrick til Malthe Jakobsen i kvalifikationen til European Le Mans Series

Malthe Jakobsen pole position Monza 2022 ELMS
Foto: ELMS/JEP
Annonce:

Paul Ricard, Imola og nu Monza. Malthe Jakobsen har gennem 2022 været den, man skulle slå i kvalifikationerne i European Le Mans Series, og optakten til denne weekends løb på Monza blev ingen undtagelse.

Jakobsen satte igen hurtigste tid for schweiziske Cool Racing, med hvem han sejrede i sæsonpremieren på Paul Ricard.

Jakobsens tid på 1.43.627 endte med at sætte thyboen på pole position med godt otte tiendedele ned til Inter Europols Nicolas Pino, der sikrede anden startposition med en difference på bare 0,001 sekund ned til United Autosports Kay van Berlo på tredjepladsen.

Tiden kom i øvrigt i hus kort før et rødt flag afbrød kvalifikationen med to minutter igen. Her crashede søsterbilen til Malthe Jakobsens #17 fra Cool Racing, nemlig #27 med Antoine Doquin. Doquins uheld betød, at der trods et sidste forsøg fra næsten alle parter ikke skete yderligere forbedringer af tiderne.

Michael Jensen og RLR MSport starter som nummer fem i klassen.

Sarah Bovy næsthurtigst i GTE for Iron Dames

Også i GTE fik vi en dansk bil på første række til søndagens løb på Monza. Som altid sætter bronzekørerne tiden i GTE, og her kvitterede Sarah Bovy ved at køre stærkt i Ferrarien fra Iron Dames, som hun deler med Michelle Gatting og Rahel Frey.

Bovys indsats rakte til næstbedste tid efter Proton Competitions Christian Ried, mens tredjebedste tid gik til Andrew Haryanto, som satte sin Porsche fra Absolute Racing ind foran JMW Motorsports Ferrari.

I sjette position finder vi Ahmad Al Harthy, som satte tiden for Oman Racing with TF Sport i den Aston Martin, som han deler med Marco Sørensen og Sam de Haan. I 8. position finder vi Car Guy Racings Takeshi Kimura, som satte tiden i #57, som han deler med Mikkel Jensen og Frederik Schandorff.

 

I det generelle klassement tog Mathias Beche pole position for TDS Racing x Valliante foran Job van Uitert og Panis Racing, mens Pietro Fittipaldi kørte sig til tredjebedste tid i den Oreca fra Inter Europol Competition, som han deler med David Heinemeier Hansson og Fabio Scherer.

I 13. position samlet finder vi AF Corses #88, som Nicklas Nielsen er en del af.

Løbet på Monza køres med start på streamen fra 11.30 i morgen – se med herunder!

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen