Intet mindre end 10 Formel 1 løb skulle der til, før et andet hold end McLaren og Redbull kunne stå øverst på skamlen efter et Grand Prix. Indtil nu har Max Verstappen, Lando Norris og Oscar Piastri skiftevis stået med det største trofæ, men nu kan George Russell skrive sig på den fornemme liste.
Det blev britens fjerde sejr i et Grand Prix i karrieren, men det var slet ikke Russell som stjal overskrifter. Det blev derimod McLaren-duoen, efter et nærmest identisk uheld med McLarens i 2011, trods vejret var en smule anderledes dengang.
Grundlaget var lavet for Russell
George Russel havde allerede et godt grundlag for den sejr han tog søndag aften dansk tid. Med sin pole position og en god start, formåede han at holde Max Verstappen bag sig, trods hollænderens aktive forsøg på at komme forbi. Det lykkedes dog imidlertid ikke, og briten kunne trække fra i front.
Det blev hurtigt tydeligt for de startende på mediumdækket, at de ikke var holdbare. De faldt hurtigt af i tempo, og pludseligt var det de hårde dæk som reelt var bedst af alle.
Både Charles Leclerc og Lando Norris forsøgte sig med forskelligartede strategier, men uden den helt store gevinst. Leclerc udtrykte da således også en større tvivl overfor teamet, da de spurgte hvilken strategi han ville på, hvortil svaret var “C”. Og de så alligevel smed ham på plan B…
McLaren uheldet trak alle overskrifter
Som nævnt indledningsvist så var det helt store talspunkt for løbet ikke nødvendigvis George Russells sejr. Det blev uheldet på 67. omgang mellem Lando Norris og Oscar Piastri, som førstnævnte dog hurtigt tog hele skylden for. Det var dog også Lando det gik værst ud over, hvorfor han måtte udgå efter kontakten og en hård tur i barrieren. Han måtte på gåben tilbage til garagen.
Han undskyldte også hurtigt til Oscar Piastri, både over radioen og efterfølgende igen i mediapen. Piastri endte løbet på en fjerdeplads.
Dommerne vurderede episoden efterfølgende og tildelte Norris en fem sekunders straf efter løbet. Hvilket jo så kan betegnes som en symbolsk straf, da han jo allerede var udgået.
Antonelli imponerer på podiet
En anden der imponerede denne weekend var Kimi Antonelli. Italieneren, som om få dage er færdig med at gå i skole, kørte et uovertruffent godt løb endnu engang, og han fik endelig den genopstandelse han har haft behov for, efter en hård trippleheader for kort tid siden. Det var da også tydeligt at se, hvor meget tredjepladsen betød for ham, da han endelig kunne sprøjte champagne ud fra podiet i fejring.