Lando Norris leverede en spektakulær præstation i Zandvoort ved det hollandske Grand Prix, hvor han sikrede sin anden sejr i Formel 1-karrieren. På trods af at han startede fra pole position, blev han straks overhalet af Max Verstappen i første sving. Et nemisis den britiske McLaren kører har, er at han ikke fører inde i sving 1 når han starter fra pole position. Efter overhalingen så det et stykke tid ud som om, at hjemmebanefavoritten var på vej mod endnu en sejr, men Norris lod sig ikke slå ud.
Allerede på løbets 18. omgang tog Norris føringen tilbage fra Verstappen, da han udnyttede DRS-zonen og lavede en imponerende overhaling i det første sving, hvor Max hurtigt måtte se sig slået da bilen ikke fungerede for hollænderen i dag. Herfra kontrollerede Norris løbet, hvor han gradvist øgede afstanden til Verstappen, der kæmpede med mangel på både greb og balance i sin Red Bull racer. Norris krydsede målstregen med en imponerende margen på næsten 23 sekunder, hvilket gjorde ham til den første, der har besejret Verstappen på hans hjemmebane siden 2021, hvor løbet kom tilbage på Formel1 kalenderen.
I en weekend præget af både uforudsigeligt vejr og uforudsigelige resultater, sikrede Ferrari’s Charles Leclerc sig den sidste plads på podiet efter at have kæmpet sig op fra en sjetteplads ved starten. Det var et vigtigt resultat for Leclerc, der har haft en meget udfordrende sæson indtil videre. McLaren’s Oscar Piastri sluttede på en solid fjerdeplads, til trods for australieren startede treer, mens Carlos Sainz i den anden Ferrari kom i mål som nummer fem.
For Mercedes var det en blandet dag. George Russell formåede ikke at konvertere sin stærke kvalifikation til et topresultat, og han måtte nøjes med en syvendeplads efter en problematisk pitstop-strategi, hvor højre fordæk kostede dyrbare sekunder. Lewis Hamilton kæmpede sig op fra en 14. plads på startgridden til en ottendeplads, men hans dag blev skæmmet af en dårlig kvalifikation og en grid-straf for at blokere Perez i Q1.
Løbet viste endnu engang, at Formel 1 i 2024-sæsonen er alt andet end forudsigelig, og Norris’ sejr bringer spænding ind i mesterskabskampen, selvom Verstappen stadig har et solidt forspring i den samlede stilling. Denne weekend kan dog tyde på magten på vægtskalaen er tippet i McLaren retning med de seneste opgraderinger til bilen.
Resultatet