Warning: Undefined array key "inner_tab" in /var/www/boxengasse.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 672
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Verstappen snyder McLaren-duo i Qatar – alt skal afgøres i sæsonfinalen

LUSAIL CITY, QATAR - NOVEMBER 30: Max Verstappen of the Netherlands and Oracle Red Bull Racing on the grid prior to the F1 Grand Prix of Qatar at Lusail International Circuit on November 30, 2025 in Lusail City, Qatar. (Photo by Mark Thompson/Getty Images) // Getty Images / Red Bull Content Pool // SI202511300373 // Usage for editorial use only //
Udgivet
Foto
Del artikel

På en gudsjammerlig bane, hvor overhalinger er som et fatamorgana i ørkenen, blev Qatars Grand Prix en actionfattig affære – især takket være Pirellis til løbet opfundne regel om et maksimum på 25 omgange per sæt dæk.

Det var kun, fordi McLaren af uvisse årsager valgte at gøre det komplet ulogiske og lade begge kørere blive ude under safetycaren, at vi fik noget, der bare mindede om spænding.

For mens Max Verstappen var den første til at dykke i pit på syvende omgang, fulgte 15 kørere med ham ind i en pitlane, der blev mere kaotisk end E45 i myldretiden.

Kun Oscar Piastri, Lando Norris og Esteban Ocon blev ude, mens Nico Hülkenberg var udgået efter den kontakt med Pierre Gasly, der havde udløst safetycaren.

Strategien hos henholdsvis Verstappen og McLaren dannede også grundlag for et forudsigeligt løb.

For det betød, at McLaren skulle pitte senest på omgang 25, mens Verstappen skulle ind igen på omgang 32.

Og mens alle ventede på dét, var der dømt futtog.

Kun en langsom Fernando Alonso sørgede for, at de to McLaren-drenge kom tilbage på banen i top fem efter deres respektive pitstops.

Foto: Mark Thompson / Getty Images / Red Bull Content Pool

Men derfra gik det skævt for den VM-førende Norris, der frem mod sit andet stop ikke kørte hurtigt nok, og dermed ikke fik slået det nødvendige forspring til Carlos Sainz og Kimi Antonelli.

Det kostede Norris vigtige positioner, da anden pitstoprunde var gjort op. Og selvom Piastri var pittet for anden gang tidligere end på den forventede omgang 50, så var jagten på Max Verstappen i front dødsdømt på en bane som Lusail.

Dødsdømt var også Norris’ chance for at nærme sig og overhale Antonelli og Sainz – endda på trods af sidstnævntes problemer med bilen.

Dermed kunne Max Verstappen tage en let sejr, der primært kom i hus takket være det rigtige strategikald under safetycaren, mens Piastri og Sainz tog de øvrige podiepladser foran Norris og Antonelli. Mercedes-køreren lavede en fejl, så Norris kunne passere uden problemer.

George Russell, Fernando Alonso, Charles Leclerc, Liam Lawson og Yuki Tsunoda tog de resterende point.

Skal afgøres i Abu Dhabi

Det betyder, at det hele skal afgøres på Yas Marina Circuit om en uge.

Sejren sender Verstappen ind på andenpladsen i VM-stillingen, 12 point efter Norris, mens Piastri er yderligere fire point efter.

Lando Norris har dermed esserne i ærmet til sæsonfinalen, hvor han kan nøjes med en tredjeplads.

Én ting er dog sikkert. Sæsonen er blevet meget mere intens, end der var lagt op til for bare få måneder siden.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode