2 min. læsning

Verstappen snyder Piastri for pole i Jeddah – Norris crasher

JEDDAH, SAUDI ARABIA - APRIL 19: Pole position qualifier Max Verstappen of the Netherlands and Oracle Red Bull Racing in the Drivers Press Conference during qualifying ahead of the F1 Grand Prix of Saudi Arabia at Jeddah Corniche Circuit on April 19, 2025 in Jeddah, Saudi Arabia. (Photo by Clive Rose/Getty Images) // Getty Images / Red Bull Content Pool // SI202504190295 // Usage for editorial use only //
Udgivet
Foto
Del artikel

Den førende i VM, Lando Norris, var den helt store taber i lørdagens kvalifikation til Saudi Arabiens Grand Prix. McLaren-stjernen crashede sin racer i begyndelsen af Q3 og mistede dermed alle chancer for at tage pole position.

Norris havde ellers haft overhånden i Q2, ligesom han også var den hurtigste af de to McLaren-kørere i Q1.

Men heller ikke holdkammeraten Oscar Piastri fik det maksimale ud af kvalifikationen i Norris’ fravær. I stedet lykkedes det Max Verstappen at snyde McLarens unge australier i en ultratæt affære.

Dermed er Verstappen på pole for anden gang i sæsonen, når lamperne slukkes på Jeddah-banen søndag klokken 19.00 dansk tid. Det er samtidig hans 42. pole i karrieren.

Verstappen og Piastri deler første række søndag. Foto: Alex Pantling / Getty Images / Red Bull Content Pool

Ved siden af ham på forreste række starter Oscar Piastri, der nappede andenpladsen i sæsonens hidtil tætteste kvalifikation, hvor bare 0,010 sekunder adskilte de to titelkonkurrenter.

Anden startrække udgøres af George Russell og Charles Leclerc, mens Kimi Antonelli ligesom i Bahrain starter 5’er.

Ved siden af Mercedes-teenageren havde Carlos Sainz Jr. sin hidtil bedste lørdag som Williams-kører. Spanieren starter 6’er foran Lewis Hamilton og Yuki Tsunoda.

Japaneren nåede for anden gang i tre forsøg Q3 siden skiftet til Red Bull.

Pierre Gasly starter 9’er ved siden af Lando Norris.

Længere nede i feltet slog Liam Lawson sin Racing Bulls-holdkammerat Isack Hadjar, mens Oliver Bearman for anden gang i sæsonen gik videre til Q2 i Haas-raceren.

Max Verstappens pole er Red Bulls fjerde i træk på banen, der har været på kalenderen siden 2021.

I tre af de fire tidligere løb har køreren på pole også kørt sejren hjem, så der venter McLaren-duoen lidt af en opgave imod hollænderen.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode