F2: Frankrig – Vesti med comeback i kvalifikationen

LE CASTELLET, FRANCE - JULY 22: Frederik Vesti of Denmark and ART Grand Prix (9) drives on track during qualifying ahead of Round 9:Le Castellet of the Formula 2 Championship at Circuit Paul Ricard on July 22, 2022 in Le Castellet, France. (Photo by Dan Istitene - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images)
Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Parkeringspladsen, landingsbanen, og mange andre øgenavne, er hvad banen Paul Richard i Frankrig har fået. Om ikke andet, så er det den franske bane som Formel 2 feltet gæster sammen med Formel 1 i denne weekend.

Træningen var ikke noget at skrive hjem om, set med danske briller. Tekniske problemer var skyld i at Frederik Vesti sluttede sessionen uden en tid, og dermed også nederst på listen.

Jüri Vips, Ayumu Iwasa og Theo Pourchaire toppede træningen tidligere i dag.

Logan Sargeant leder feltet an i featureløbet på søndag, da han var hurtigste mand i kvalifikationen. Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Kvalifikationen – Sargeant i pole position, Vesti kom igen

Det blev en absurd tæt afslutning på kvalifikationen, som netop har været kørt på den franske asfalt. Kun 0,03 sekunder afgjorde top-3. Lad lige den sive ind.


Logan Sargeant sikrede sig forreste startbås på søndag med tiden 1:43.871. Iwasa kunne næsten dufte olien i Carlin gearkassen, blot 0,006 sekunder efter var japaneren. Danske Frederik Vesti som missede hele træningen, kørte sin første reelle omgang i Frankrig i denne weekend, da kvalifikationen startede. Det var hurtigt tydeligt at der var fart i ART raceren, og Vesti kastede den da også ind på en tredjeplads kun 0,029 sekunder efter Sargeant.

Det var banetemperaturen som gav den sidste fordel for feltet i kvalifikationen. Efter første runde med tider, kørte kørerne i pit efter nye dæk. I den periode, faldt banetemperaturen tilstrækkeligt nok, hvilket gjorde at kørerne kunne sætte endnu hurtigere tider i den hedebølge, som lige pt er over Sydeuropa.

Resultatet for kvalifikationen

Foto: Formula 2 Press via Formula Motorsport Limited
Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: