Redbull junior Jak Crawford har netop sikret sig sin første Formel 2 pole position med tiden 1:21.210 på hollandske Circuit Zandvoort. Amerikaneren holdt på til trods for at sessionen blev afbrudt af tre røde flag på blot syv minutter.
Specielt Dennis Hauger lignede en på vej til at tage hurtigste tid, men blev afbrudt af et rødt flag og siden ikke fandt muligheden til at forbedre sig. 0.073 sekunder efter Hauger befandt Vesti sig ved målflaget. Tredje hurtigste tid rundt på den hollandske asfalt blev det til for det danske talent.
Da Zandvoort er en relativt kort og smal bane, var der stor risiko for at ramme trafik rundt på omgangen. Dette blev også tydeligt da Victor Martins og Jack Doohan kæmpede om en position og akkurat undgik kontakt i sving 4.
Oliver Bearman som ellers var den hurtigste kører i formiddags, måtte tage til takke med kvalifikationens sjette hurtigste tid og dermed en start position som 5’er i morgen til weekendens første løb.
Jehan Daruvala spandt rundt i tredje sving og dermed var der rødt flag med blot syv minutter igen.
Da feltet igen måtte køre på banen, gik der ikke længe før det andet røde flag kom frem. Det røde flag faldt få meter før norske Dennis Hauger kørte over stregen med hvad der kunne have været sessionens hurtigste tid.
Dermed var der kun tid tilbage til ét forsøg per kører, men ingen formåede at forbedre deres tider, da Clement Novalak var skyld i sessionens tredje og sidste røde flag ved at køre i barrieren i tredje sving.
Resultatet