F2: Italien – Uheldsfyldt featureløb – Vesti ude på første omgang

Foto: Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images
Annonce:

Med franske Theo Pourchaire i pole position og Frederik Vesti nede som nummer otte, skulle meget flaske sig for at mesterskabskampen faldt til en dansk fordel. Med Vestis sejr i går var det tydeligt at han var tændt på at sikre sig endnu en sejr i denne sæson, hvor han ville give alt han havde ude på banen i PREMA raceren. Det var dog ovre før han reelt fik chancen. Franske Pourchaire derimod sikrede sig

Oliver Bearman havde en fantomstart og kom hurtigt forbi Pourchaire som kæmpede med at få greb i dækkene. Kort efter blev Frederik Vesti kørt af banen af Roman Stanek og udgik af løbet som resultat af den hændelse. Roman Stanek fik 5 sekunders straf for hændelsen.

Bernd Mayländer skulle på banen indtil PREMA raceren var bjerget mens kameraet zoomede ind på en tydeligt knust Frederik Vesti med hovedet i armene.

Med Arthur Leclercs uheld for enden af langsiden kom safety car på banen anden gang og dermed stort set hele feltet ind for at skifte dæk til det obligatoriske pitstop. Her formåede PREMA at komme ud før Pourchaire som pittede lige bag dem.

Først på 11. omgang kunne feltet igen give fuld pedal ned ad den legendariske italienske langside ned mod Variante del Rettifilo chikanen.

Det blev dog en kort fornøjelse da Maloney forulykkede hårdt ned ad langsiden allerede inden bremsezonen til chikanen. Zane Maloney humpede ud af bilen og havde tydeligt smerter i den ene fod. Bernd Mayländer skulle derfor på banen for tredje gang på blot 12. omgange. Det var Roy Nissany som kørte op i bagenden på Maloney og skabte den store ulykke.

Ved genstarten igen på 16. omgang var der fuld af overhalinger allerede i de første par sving. Største taber her var Richard Verschoor som tabte 5 placeringer og efterfølgende fik 5 sekunders straf for en unsafe release i pitten. I front var Bearman endnu efterfulgt af Doohan, Pourchaire og Daruvala.

Victor Martins udgik af løbet med en defekt DRS. Foto: Rudy Carezzevoli – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Den anden ART Grand Prix kører, Victor Martins, udgik af løbet med en fejl på DRS systemet som var skyld i at bagvingen ikke kunne lukke. Franskmanden var på dette tidspunkt P5 i løbet og forsøgte at fortsætte løbet med den ødelagte bagvinge, men blev tvunget i pit med et sort/orange flag.

Crawford og Maini kørte i hinanden på vej gennem Curva Grande, hvorefter Maini måtte parkeret i gruset efter Lesmo og endnu en ny safety car for at bjerge raceren.

Pourchaire er nu 25 point foran Frederik Vesti inden sæsonens sidste weekend i Abu Dhabi i slutningen af november.

Resultatet

Foto: FIA

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen