Oliver Rasmussen har siden d. 4. april været stand-ind i Formel 3 hos Trident, da Jonny Edgar blev sygemeldt med Crohns der forårsagede et alvorligt vægttab hos briten.
Men nu er Edgar meldt klar og parat til Formel 3’s tredje afdeling der i næste uges weekend bliver kørt på Silverstone ifm. det britiske Formel 1-grandprix, og det betyder, at Oliver Rasmussen nu kan fokusere fuldt og fast på sit sæde hos Jota Sport i FIA WEC, som han kører fuldt program for.
Det skriver han i et Facebook-opslag.
Vi bliver dog ikke snydt for dansk repræsentation i kongeriget, da både Kevin Magnussen og Frederik Vesti hos henholdsvis Haas F1 Team og ART Grand Prix skal i aktion på britisk asfalt.