Lige så kontrolleret og rolig som de første to timer af 24 Hours var, lige så kaotisk blev det nærmest lige over timeskiftet.
Ét af temaerne op til løbet har været nogle af de nye afkørselsarealer, som har tilført mere grus til SPA-Francorchamps, og noget tyder på, at punkteringer godt kan gå hen at blive afgørende i dette års udgave af løbet.
En regn af punkteringer ramte i hvert fald feltet, og med tre biler ramt indenfor et halvandet minut stod det hele i en stærk kontrast til løbets start. Løbets første safetycar kom, da Winward Racings Jens Liebhauser parkerede sin Mercedes i sandkassen ved Bruxelles, og siden kom der også afbrydelser ud af at Leipert Motorsport og Team WRT begge endte i gruset med en bil hver.
I spidsen af feltet er Michael Christensen igen tilbage bag rattet for GPX Racing og har aktuelt bragt Porschen frem som nummer to efter Mikael Grenier og Mercedes-teamet AMG Team GruppeM Racing.
Treer er Nick Yellowly for ROWE Racing BMW, mens Frederic Vervisch er bedste Audi-kører med fjerdepladsen for Audi Sport Team WRT. Iron Lynx er også gennem en fuld rotation og har Nicklas Nielsen tilbage i bilen på 13. pladsen, mens Marco Sørensen er i bilen for Beechdean AMR og ligger nummer 19 her med fire timer kørt af løbet – de blev sat tilbage af en tidlig straf for at køre for stærkt i pitlane.
Iron Dames har også godt gang i et avancement – og er godt kørende nu. De startede nede i 40’erne og er nu nummer 26 med Sarah Bovy ved rattet.
Danskerbilernes placeringer
P2 – Michael Christensen (Michael Christensen) – GPX Martini Racing #221
P13 – Nicklas Nielsen (Nicklas Nielsen) – Iron Lynx #51
P16 – Benjamin Goethe (Thomas Neubauer) – Team WRT #30
P19 – Nicki Thiim & Marco Sørensen (Marco Sørensen) – Beechdean AMR #95
P26 – Michelle Gatting (Sarah Bovy) – Iron Dames #83
P31 – Mikkel O. Pedersen (Mikkel O. Pedersen) – Dinamic Motorsport #56
P31 – Nicolai Kjærgaard (Maldonado Vargas) – Garage59 #159
P38 – Frederik Schandorff (Brendan Iribe) – Inception Racing #7
P40 – Patrik Matthiesen (Dominik Fischli) Allied Racing #22
P49 – Valdemar Eriksen (Valdemar Eriksen) – GetSpeed #3
Husk, at du gratis kan følge løbet live her: