12 Hours fo Sebring lever op til forventningerne med masser af drama og spænding allerede i løbets første timer. Med banetemperaturer og en stemning, der matcher den intensitet der er på banen, tegner det på at de resterende 9 timer bliver ganske udemærket.
Fra starten stak begge Cadillac Racing i front, først anført af Pipo Derani i #31 Whelen Cadillac Racing og senere Sebastien Bourdais i #1 Cadillac Racing. De tidlige timer bød dog også på udfordringer for flere teams, herunder både punkteringer og en tidlig udgåelse for #17 AWA Chevrolet Corvette Z06 GT3.R på grund af generatorproblemer.
Det blev også en skuffende Sebring-debut for Nicklas Nielsen som end ikke nåede i bilen, før teamets #88 Richard Mille AF Corse takkede af for løbet.
Ben Keating lavede også en sjælden fejl som satte #2 United Autosports tilbage i feltet da han i et uopmærksomt øjeblik spandt bilen rundt.
Der var både i løbets første og anden time en FCY periode på ca. 10 minutter, først for at fjerne en masse vragrester og anden gang for for at samle #8 Tower Motorsports og Charlie Eastwood op på et fejeblad efter en afkørsel og kontakt med dækmuren.
Sådan går det danskerne
Med Mikkel Jensen bag rattet fører #11 TDS Racing LMP2 klassen efter løbets første tre timer. Teamet har endnu ikke haft nogle af de problemer som har været ned gennem feltet, og lige nu forsøger danskeren at få skabt et hul ned til de resterende.
Også Michael Christensen med #77 AO Racing med det legendariske REXY livery fører sin klasse, GTD PRO med danskeren bag rattet. Top 3 i klassen er kun adskilt af to sekunder!
Efter Henrik Hedman havde et rodet første stint med problemer fra start, kom Malthe Jakobsen i #81 DragonSpeed og afleverede den kort efter til Rasmus Lindh på en P2 i klassen.
Dennis Andersen og #20 MDK by High Class Racing er godt med i det tætte LMP2 felt, hvor de alle på nær en enkelt bil er på omgangshøjde med Jensen i front.
Frederik Schandorff og resten af #70 Inception Racing fik skader på holdets McLaren racer efter en påkørsel allerede på første omgang. Siden har teamet kæmpet sig op på en 17. plads i klassen.
Michelle Gatting (i bilen) og resten af Iron Dames teamet kører jævnt i GTD i deres #83 Lamborghini, hvor de med blot 3 pitstops er placeret P8 i klassen.
Anders Fjordbach i Porsche #86 MDK Motorsports er nede som P17 i klassen efter en kontakt med både en prototype og en McLaren. Det er med Klaus Bachler bag rattet.
Se med LIVE fra Sebring 12H lige her!
SPOTTERGUIDE
Som altid i IMSA er der også Spotterguide fra Andy Blackmore – den finder du her.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.