High Class Racing præsenterer lineup til fuld IMSA-sæson

Foto: Jake Galstad/IMSA
Annonce:

High Class Racing har i dag annonceret deres planer for 2023 – i hvert fald dem, der indtil videre er på tegnebrættet.

For LMP2-besætningen bliver det til endnu en fuld sæson i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Holdet er klar med en firkløver bestående af Dennis Andersen, Anders Fjordbach, Ed Jones og Raffaele Marciello til Rolex 24 at Daytona – sidstnævnte er kun med holdet på Daytona. Dennis Andersen og Ed Jones kører den fulde IMSA-sæson, og får selskab af Anders Fjordbach til langdistanceløbene.

Også Mikkel Jensen, Frederik Schandorff, Marco Sørensen samt Kevin og Jan Magnussen er klar til hele sæsonen i IMSA. De to gange Magnussen er dog kun med på Daytona og da førstnævnte har et Formel 1-sæde hos Haas F1 Team, bliver det med al sandsynlighed den første og eneste IMSA-deltagelse vi får at se fra hans side.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på http://www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen