IMSA: De gode danskertakter fortsatte på andendagen på Sebring

#7: Porsche Penske Motorsports, Porsche 963, GTP: Matt Campbell, Felipe Nasr, Michael Christensen
Foto: IMSA

IMSA’s afsluttende testdag på Sebring International Raceway forløb godt, og feltets danske kørere ramte igen de høje niveauer.

Der blev kørt to sessioner, session 4 og session 5, efter gårsdagens tre sessioner hvor flere af danskerbilerne viste højt niveau og gode takter på sydstatsasfalten. Det er Michael Christensen i #7 Porche Penske Motorsports i GTP-klassen, det er Christian Rasmussen i #18 ERA Motorsports i LMP2-klassen og det er Michelle Gatting i #83 Iron Dames.

I fjerde session så vi for første gang #60 Meyer Shank Racing toppe i GTP-klassen siden triumfen på Daytona, og det var stærkt efterfulgt af Christensen og Co. i 7’eren. Vi ved endnu ikke om Michael Christensen både skal køre IMSA og FIA WEC på Super Sebring, men det kunne godt dufte lidt af dobbeltprogram til danskeren.

Tredjepladsen gik i session 4 til #10 Wayne Taylor Racing der med Filipe Albuerquerque toppede femte session, hvor #7 Porsche Penske Motorsports og Michael Christensen var at finde på en femteplads i GTP-klassen.

Christian Rasmussen i #18 ERA Motorsports dominerede LMP2-klassen under onsdagens tests, og holdet var torsdag at finde på en anden- og tredjeplads. Dermed lykkedes det ERA Motorsports at tage til Sebring, uden at glippe top-3 i én eneste session.


I lejren hos Iron Dames og Michelle Gatting var der også fornuft at spore da raceren med #83 tog en sjetteplads i torsdagens første session, efterfulgt af en fjerdeplads i dagens sidste session. Michelle Gatting har i år en travlt kalender, da hun både tager del i FIA WEC og IMSA på et fuldt program der rummer hele 17 løb.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasseog på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Vil du gerne følge med i præcis Christian Rasmussens færden i USA kan du følge med i denne gruppe, https://www.facebook.com/groups/christianrasmussenroadtoindy.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: