IMSA: Marco Sørensen tager pole position på Petit Le Mans – Michelle Gatting starter som 2’er

Foto: IMSA
Annonce:

IMSA WeatherTech SportsCar Championship kører i denne weekend sin traditionsrige sæsonfinale, Motul Petit Le Mans, på Road Atlanta ved Atlanta, Georgia. Fredag aften stod den på kvalifikation inden lørdagens 10-timersløb.

Optakt til IMSA-sæsonfinale: Danskere kan vinde mesterskaber på Petit Le Mans

Danske topresultater i GTD

Vanen tro startede GTD’erne på banen og her blev der fra start gået til stålet på stopuret. #83 Iron Dames med Michelle Gatting, der dog var anført af den 19-årige Doriane Pin under kvalifikationen, lå længe i svinget til at tage sessionens pole position.

Den hårdkæmpede franskmand måtte dog se sig slået af et andet hold med dansk islæt, nemlig #27 Heart of Racing Team/Aston Martin med Marco Sørensen ombord, hvor Ian James sad bag rattet og kunne tage æren for det stærke resultat.

Alt kan ske på 10 timer, og det er i løbet, hvor pointene – og nu altså mesterskaberne – uddeles, men skal man alligel tage et kig på mesterskabstillingen, så står det klart, at #70 Inception Racing med Frederik Schandorff, Brendan Iribe og Ollie Millroy med deres ottendeplads i tidstagningen ikke fik det bedste resultat.

#27 Heart of Racing/Aston Martin og #70 Inception Racing kæmper med om GTD-mesterskabet.

Tophold starter i toppen i LMP2

Som rubrikken indikerer, så starter topholdene i toppen af LMP2-klassen, hvor Mikkel Jensen i #11 TDS Racing kæmper mod sin tidligere arbejdsgiver fra #52 PR1 Mathiasen Motorsports om mesterskabet – benævnte aktører ligger før løbet på hhv. anden- og førstepladsen i mesterskabsstillingen.

Det var den legendariske skrothandler fra Texas, Ben Keating, der sørgede for pole position til 52’eren, men Mikkel Jensen og Scott Huffaker kan takke Steven Thomas for, at de fra andenpladsen starter lige bag mesterskabskonkurrenten.

Dennis Andersen, Anders Fjorbach og Ed Jones’ High Class Racing startet fra sjettepladsen, mens Dwight Merriman kørte hans, Christian Rasmussen og Ryan Dalziels #18 ERA Motorsports på LMP2-klassens ottendeplads.

Og så lidt GTP…

… hvor tog Wayne Taylor Racings schweiziske Louis Delétraz Acura-maskineriet med #10 på pole position, efterfulgt af Sebastién Bourdais i #01 Chip Ganassi Racing på andenpladsen og #24 BMW med Augusto Farfus bag rattet på tredjepladsen.

Faktisk var de fleste af GTP-bilernes omgangstider oprigtigt langsommere end LMP3-bilernes, da regn ramte førstnævntes banetid.

Hvordan følger du IMSA?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen