Regn, regn, regn… og lidt mere regn. Det var status på vejrsituationen i Nashville, Tennessee, hvor IndyCar natten til søndag dansk tid kørte kvalifikation. Lørdagens træningssession blev afbrudt som følge af det dårligt vejr, ligesom kvalifikationen blev rykket med mere end tre timer. Da vi så endelig kom i gang, var det heldigvis i tørre konditioner.
Der var med danskerbrillerne på nok at se til allerede i den første gruppe, hvor både Benjamin Pedersen, Graham Rahal og Christian Lundgaard var en del af arrangementet. Førstnævnte havde en hurtig afkørsel i starten af sessionen, der forårsagede et lynhurtigt rødt flag, inden sessionen (og Pedersen) kunne fortsætte – næsten uhindret.
Linus Lundqvist, der i denne weekend debuterer officielt i IndyCar, præsterede godt og gik direkte videre i Fast 12 med en sjetteplads, mens både Christian Lundgaard og Graham Rahal havde en mindre god dag på kontoret – de to holdkammerater kom på hhv. syvende- og ottendepladsen. Scott McLaughlin var hurtigst i gruppen. Lundgaard forklarede til NBC Sports, at de ikke havde ramt rigtigt på bilens opsætning – på moderne engelsk kaldet setup.
I den anden og sidste gruppe af det første segment var det Jack Harvey der var RLL’s repræsentant. Harvey røg ud på en 11. plads, mens Andretti Autosport stod for toppen med en 1-2 i form af Colton Herta og Kyle Kirkwood i nævnte rækkefølge.
I Fast 12 ramte Scott Dixon muren med kun 18 sekunder igen, da han forsøgte at presse raceren til det yderste i jagten på en billet til Firestone Fast Six. Sessionen sluttede med Pato O’Ward forrest efterfulgt af sine fem konkurrenter i Firestone Fast Six: Colton Herta, Álex Palou, Scott McLaughlin, Romain Grosjean og David Malukas.
Den endelige pole position-vinder blev naturligvis fundet i Firestone Fast Six, hvor Team Penskes Scott McLauhglin satte de laveste cifre på scoreboardet. Pato O’Ward blev nummer to og Colton Herta nummer tre. Du kan se aftenenes startgrid herunder. Løbet begynder kl. 18:00 i aften dansk tid.
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.