IndyCar: Christian Rasmussen kører deltidsprogram og Indy 500 for Ed Carpenter Racing i 2024

Foto: Penske Entertainment

Christian Rasmussen får sin officielle debut i NTT IndyCar Series i 2024, hvor han skal køre deltidsprogram for Ed Carpenter Racing i Chevrolet’en med #20.

Deltidsprogrammet betyder, at vi får Rasmussen at se på road- og street courses, og altså ikke ovalbaner, men han får dog lov at tage del i legendariske Indianapolis 500.

Christian Rasmussen bliver IndyCar-seriens tredje dansker. Både Christian Lundgaard og dansk-amerikanske Benjamin Pedersen har kontrakter hos hhv. Rahal Letterman Lanigan Racing og AJ Foyt Racing i 2024.

Interview: Christian Rasmussen og det næste trin på den amerikanske formel-stige

Rasmussen vandt i år Indy NXT, der er USA’s svar på Formel 2, hvilket sikrede ham det ultimative udgangspunkt i jagten på et sæde i IndyCars kommende sæson.

Derudover testede han for en lille måned siden netop med Ed Carpenter Racing på Barber Motorsports Park i Alabama, hvilket med garanti også har sat sit aftryk i ECR’s valg af den forsvarende Indy NXT-mester.


»Jeg er meget begejstret for at blive en del af Ed Carpenter Racing i 2024’s sæson af NTT IndyCar Series! Det er en drøm der bliver til virkelighed, og det er noget, jeg har arbejdet på i lang tid nu,« siger Rasmussen i en pressemeddelelse udsendt af holdet.

NTT IndyCar Series’ sæsonpremiere skydes i gang i weekenden 8.-10. marts med bybaneløbet i St. Petersburg, Florida, Firestone Grand Prix of St. Petersburg.

Du kan se hele IndyCar-seriens kalender for 2024 her.

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: