OPDATERET: Fredag d. 22. juli kl. 06:37: Spotterguide er lagt ind, og løbstidspunkterne er opdateret.
Det vilde sommerprogram i NTT Indycar Series med fire løbsweekender på fire uger blev kickstartet i sidste weekend, hvor Scott Dixon tangerede Mario Andrettis rekord og tog sin 52. sejr i karrieren, da han sejrede i Honda Indy Toronto.
Nu er feltet tilbage i de forende stater hvor fokus ligger på double-header weekenden på Iowa Speedway ved byen Newton, Iowa. Her byder weekenden på de to løb Hy-VeeDealers.com 250 og Hy-Vee Salute To Farmers 300.
I Europa kender vi double- og trebleheadere som to eller tre løb på to eller tre uger, men vest for Atlanten handler det om hvor mange løb der køres på én enkelt weekend. Jeg er ikke bekendt med svaret på, hvad amerikanerne kalder det, som vi europæere kalder for double- og trebleheadere.
Mesterskaberne
Vi er mere end halvvejs i 2022-sæsonen og med en weekend hvor maksimumpoint er 100 point, er det tid til et overblik af mesterskaberne.
Svenske Marcus Ericsson fra Chip Ganassi Racing Honda fører mesterskabet med 35 point ned til Team Penske Chevrolets Will Power, efterfulgt af den kommende Arrow McLaren SP-kører, Alex Palou. I rookie-mesterskabet fører Christian Lundgaard med 20 point ned til Dale Coyne Racing HMD Motorsports Hondas David Malukas, der er efterfulgt af Juncos Hollinger Racing Chevrolets Callum Ilott. 50 point adskiller Malukas og Ilott. Hvis du har yderligere interesse i mesterskaberne kan du studere det her. Man kan vælge mellem der forskellige mesterskaber med at klikke på ”championship”.
Gode erfaringer med banen
For en måned siden testede feltet på Iowa Speedway som en del af forberedelserne til løbet, der ikke har været på kalenderen siden 2020. Testdagen gik fremragende for Team Penske Chevrolet der lavede en 1-2-3 med Josef Newgarden i front, men også Christian Lundgaard gjorde sig godt bemærket med femteplads. Endnu et eksempel på, at danskeren af og til kan mere end sine holdkammerater Graham Rahal og Jack Harvey.
Program & spotterguide
NENT Group har rettighederne til Indycar i Danmark, men på Indycar live kan du med en gratis og lovlig bruger se træning og kvalifikation. Du kan også se løbene, men det kræver et abonnement. Jeg har selv abonnementet, og kan anbefale det. Det kræver ikke en VPN.
Ændringer i programmet under løbsweekenderne er ikke nogen sjældenhed, så tag højde for små ændringer. Hvis der kommer større ændringer i programmet, vil vi oplyse om det på vores Facebook og Twitter. Du kan følge os på Facebook her og på Twitter her.
Fredag d. 22. juli
21:15 – Fri træning – Indy Lights
22:25-00:00 – Fri træning – Indycar
Lørdag d. 23. juli
15:30 – Kvalifikation – Indy Lights
16:30 – Kvalifikation – Indycar
18:15 – Løb – Indy Lights
22:00 – Hy-VeeDeals.com 250
Søndag d. 24. juli
21:00 – Hy-Vee Salute to Farmers 300
Spotterguide kan hentes og printes her.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/